dobbeltgreb
Dobbeltgreb, samtidigt spil på to eller flere strenge på fx en violin eller en cello.
Dobbeltgreb, samtidigt spil på to eller flere strenge på fx en violin eller en cello.
Divisi, (it. (pl.) egl. delte), inden for musik betegnelse for, at strygerne i et orkester ikke skal spille et flerstemmigt sted som dobbeltgreb, men fordele stemmerne mellem de to, der sidder ved samme pult.
Doppio, (it. dobbelt), inden for musik dobbelt; dobbeltgreb.
dobbeltgreb og lignende. De ældste sådanne fingerøvelser stammer fra 1500-tallet, men genren forbindes dog nok i første række med klaverkomponister som Muzio Clementi (Préludes et exercices, 1790, og Gradus ad Parnassum, 1817-1826) og Carl Czerny. Rendyrkelsen af teknikken
Johann Jakob Walther, ca. 1650-1717, tysk violinist og komponist. Johann Jakob Walther regnes blandt sin tids vigtigste violinkomponister. I hans virtuose værker for instrumentet efterlignes bl.a. andre instrumenter (sækkepiber, trompeter, pauker) og fuglesang gennem brugen af fx dobbeltgreb.
dobbeltgreb, akkordspil og samtidigt bue- og pizzicatospil. Hans kompositioner omfatter bl.a. seks violinkoncerter, sonater og 24 capriccioer for soloviolin, hvoraf den sidste blev brugt i variationsværker af Johannes Brahms, Sergej Rakhmaninov og Witold Lutosławski. Nicolò Paganini spillede også guitar og
dobbeltgreb på violinen. Spillestilen er således anderledes end bykulturens dannede musik. Spillemandslav kendes fra middelalderen, hvor spillemænd søgte sammen for at opnå beskyttelse hos en kirkelig, borgerlig eller fyrstelig patron. Ældst er Nicolai-broderskabet i Wien, 1288. I de nordiske
(Trap Danmark)
dobbeltgreb. Før båndoptagerens fremkomst i 1940’erne var optagelser med instrumental folkemusik sjældne. Videre læsningLæs mere om kultur i Jammerbugt KommuneLæs også om Billedkunst i Jammerbugt Kommune Litteratur i Jammerbugt Kommune Medier i Jammerbugt Kommune Teater i Jammerbugt Kommune Se
(Dansk litteraturs historie)
dobbeltgreb, som Brecht anvendte i sin tiggeropera, lykkedes det Bruun Olsen at hudflette underholdningsindustrien, samtidig med at han leverede bragende god underholdning med en række ironiske popsange og sentimentale ørehængere. Maggi sang om opiumskrigen, hvor kejseren af Kina var sorrigfuld
(Dansk litteraturs historie)
dobbeltgreb, der i selve individets konflikt med samfundet ser dets samfunds-dannende potentiale, finder 1700-tallets individualisme sin dybere filosofiske begrundelse. Kant kan derfor konkludere: „Al kultur og kunst, som smykker menneskeheden, den skønneste samfundsmæssige orden, er frugter af asocialiteten