distræt
Distræt betyder 'adspredt', 'åndsfraværende' eller 'glemsom'.
Distræt betyder 'adspredt', 'åndsfraværende' eller 'glemsom'.
Distrait er en ældre stavemåde for distræt. Stavemåden distrait var den eneste korrekte før 1955, men siden 1955 har kun stavemåden distræt været korrekt. Læs mere i Den Store Danske Retskrivningsordbogen
det unyttige fremmede af sproget. Dahl pegede mest på andre skribenters vellykkede valg af danske eller nordiske ord i stedet for fremmedord, fx adspredt for distræt, lovliggøre for legalisere. Dahls idéer bidrog varigt til at fremme brugen af hjemlige ord.
distræt, men energisk og adræt og altid rodet ind i halsbrækkende begivenheder. Harold Lloyd holdt fast ved denne figur i resten af sin karriere og gik fra 1921 over til spillefilm; de bedste, fx Safety Last (1923, Paa Vej til
distræte og sørgmuntre humor gjorde ham til en elsket kabaret- og revykunstner, bl.a. med visen "Vi er alle i samme Baad" (Hornbækrevyen, 1944). I 1960 kom Helge Kjærulff-Schmidt til Det Kongelige Teater, hvor han demonstrerede dybere sider af sit
distræt ægtemand i Lise Nørgaard-filmatiseringen Mor bag rattet (1965) samt som nervelægen Kramer i Anders Refns Strømer (1976). Hovedroller havde han i Svend Aage Lorentz' Over alle grænser (1958), hvor han spillede lastsbilchauffør, og i Annelise Meineches filmoperette Flagermusen
distræt-troskyldige til det let maniske. Et komisk højdepunkt blev den fornyede og foryngede løjtnant von Buddinge i Genboerne (1984). I 1990'erne optrådte han fortrinsvis på Folketeatret i København, fx i Den vægelsindede (1997), og på Nørrebros Teater, bl.a
distræt undren over omverdenens handlinger, der kan eksplodere i vrede oprør, og i stigende grad en mystik, der både kan rumme en renhed og latent farlighed. Han var bl.a. Willy Brandt-figuren i Michael Frayns Demokrati og Krogstad i Ibsens
distræte, sjuskede, cerutrygende, men yderst skarpsindige kriminalkommissær Columbo i tv-serien af samme navn (1971-78, 89-98, 2000 og 2003). Peter Falk har tillige gjort sig bemærket på film som en af John Cassavetes' faste skuespillere og i Wim
distræte licentiat og evighedsstudent, som af lutter lærdom og uendelig selviagttagelse aldrig får udrettet noget. Licentiaten hænger fast i de forberedende studier og tankemæssige anslag, sådan som forfatteren til en vis grad selv gjorde det. Poul Martin Møller blev i