distinktion – fremmedord
En distinktion er en skelnen eller forskel.
En distinktion er en skelnen eller forskel.
Distinktion, se gradstegn.
distinktionen "målværdi — middelværdi". En anden vigtig distinktion er den mellem et moralsk gode og et ikke-moralsk gode. Moralsk godhed findes hos personer, karaktertræk, handlinger og motiver til handlinger, mens alt muligt kan være godt i ikke-moralsk betydning. Forholdet
distinktion imellem naturprodukter og kunstprodukter, som af Michael Scotus (ca. 1175-1235), der ca. 1220 oversatte filosofiske værker fra arabisk til latin, blev tolket som en distinktion mellem Gud og verden. Udtrykkene "natura naturans" og "natura naturata" anvendtes på denne
Distinktionen stammer primært fra den radikale behaviorisme, hvorimod andre behavioristiske retninger, såsom neobehaviorisme, ikke på samme vis skelner mellem straf og forstærkning. Nogle adfærdspsykologer foretrækker at undlade distinktioner mellem straf og forstærkning. I stedet anvender de udtryk som straf og
distinktion i biosemiotikken går mellem endosemiotik og exosemiotik, hvor endosemiotik beskæftiger sig med de tegnprocesser, som foregår i organismens indre, mens exosemiotik vedrører tegnprocesser mellem organismerne. Den sidste kategori er langt den bedst undersøgte, idet den udgør et forskningsfelt inden
distinktion mellem stof og lov, som i løbet af 1600-tallet afløste distinktionen mellem form og materie. En genstands form, forstået som det forhold, at den fremtræder som en genstand i tid og rum og kausalt er forbundet med andre
distinktionen mellem mening (Sinn) og reference (Bedeutung). Et navns mening er den måde, hvorpå det viser hen til referencen; referencen er det objekt, som navnet refererer til. Således har navnene "Venus", "Morgenstjerne" og "Aftenstjerne" samme reference, nemlig planeten Venus, men
distinktionen imellem idealisme og materialisme blevet imødegået ud fra sprogfilosofiske overvejelser, fx af Rudolf Carnap. Vi kan tale om virkeligheden som et system af idéer eller som et system af materielle, fysiske genstande, dvs. anvende et mentalistisk eller fysikalistisk sprog
distinktion mellem meningsfulde og meningsløse udtryk med en distinktion mellem videnskabelige og uvidenskabelige påstande. Karl R. Poppers beskrivelse af den videnskabelige metode er den første fremstilling af den hypotetisk-deduktive metode. I Conjectures and Refutations (1963) og Objective Knowledge (1972) videreudvikler