dissenter
Dissenter, (eng., af lat. dissentire), i England person (især protestant), som ikke bekender sig til den engelske statskirke.
Dissenter, (eng., af lat. dissentire), i England person (især protestant), som ikke bekender sig til den engelske statskirke.
Dissenters, (eng., egl. 'folk af anden mening'), nonkonformister, eller Free Churchmen, engelske protestanter af overvejende calvinsk tilsnit, der tog afstand fra den anglikanske gudstjeneste- og kirkeordning. Ordet kom i brug i 1600-t., men kan nu bruges om alle de
dissenter, der stod uden for statskirken, var Daniel Defoe udelukket fra universitetsstudier, men fik en udmærket skoling ved et frikirkekollegium. I stedet for uddannelsen til præst valgte Defoe dog at blive forretningsmand. Det medførte rejser rundt i Europa, men bragte
dissenters", som presbyterianere blev kaldt. Revolution, borgerkrig og union Inspireret af Den Franske Revolution stiftede en koalition af liberale protestanter – fortrinsvis presbyterianere fra Ulster – og medlemmer af den katolske middelklasse i Belfast i 1791 Selskabet af Forenede Irere. Dets oprindelige
Konformist, (eng. conformist), i England tilhænger af den anglikanske kirke; det modsatte af dissenter; det modsatte af nonkonformist.
Nonkonformist, (lat. non ikke + konform + -ist), d.s.s. dissenter jf. konformist.
Nonkonformister, siden 1660'erne brugt om engelske protestanter af overvejende calvinsk præg; se dissenters.
anglikanske statskirke fra offentlige embeder, fx sæde i Parlamentet. Loven var først og fremmest rettet mod katolikkerne, men gjaldt også de protestantiske dissenters; dog blev den ikke så strengt håndhævet over for dem. Bestemmelserne var i kraft indtil 1828-29.
dissenter college, men opgav tidligt at blive præst. I 1793 udgav han An Enquiry Concerning Political Justice, and Its Influence on General Virtue and Happiness, hvori han plæderede for miljøets og uddannelsens afgørende betydning for det enkelte menneskes udvikling. Bogen