diplomatisk beskyttelse
Diplomatisk beskyttelse, se beskyttelsesret.
Diplomatisk beskyttelse, se beskyttelsesret.
diplomatisk beskyttelse af fysiske eller juridiske personer over for andre stater eller organisationer, fx via sine diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet. Der vil som regel være tale om beskyttelse af egne borgere og virksomheder, men der kan også ydes
spille en væsentlig rolle med hensyn til at få hjemlandets synspunkter accepteret i opholdslandet. Som personlig repræsentant for sit statsoverhoved nyder en ambassadør under tjenesten på posten en særlig beskyttelse, diplomatisk immunitet, og har særlige diplomatiske privilegier. Se også akkreditiv.
diplomatisk beskyttelse af selskabet over for andre stater mv. Tilknytningen kan afgøres forskelligt i forskellige sammenhænge; fx hvor selskabet er stiftet eller registreret, hvor dets ledelse har sit hovedsæde, hvor selskabets aktiviteter udøves o.l. I dansk ret beror tilknytningen som
diplomatisk beskyttelse til fordel for egne statsborgere, der kommer i vanskeligheder i udlandet. Ifølge folkeretten er andre stater kun forpligtet til at respektere et tildelt statsborgerskab, hvis der er en reel tilknytning mellem personen og det land, der har tildelt
beskytte med en dansk diplomatisk anerkendelse. Udviklingen af det politiske system Guomindang havde erklæret Kina i undtagelsestilstand under borgerkrigen på det kinesiske fastland. I Taiwan fortsatte Guomindang med at opretholde undtagelsestilstanden i hele perioden fra 1949 til 1987. Det anvendte
diplomatiske forbindelser til Taiwan, og etablerer i stedet diplomatiske forbindelser til Folkerepublikken Kina. Mar. 1979 Den amerikanske kongres godkender Taiwan Relations Act (TRA), som indeholder forsikring om at USA vil beskytte Taiwan mod en kinesisk invasion. Dec. 1979 Kaohsiung-episoden
Diplomatiske forbindelser kan afbrydes ved en udtrykkelig erklæring herom, hvilket anses for et alvorligt skridt. Udbrud af krig indebærer næsten altid afbrydelse af diplomatiske forbindelser, men modtagerstaten vil fremdeles være forpligtet til at beskytte repræsentationens ejendom og arkiver, og tredjestat
beskyttelsen som udgangspunkt også private handlinger og i øvrigt de pågældendes person, opholdssted, transport- og kommunikationsmidler mv. Regler om diplomater blev kodificeret i Wienerkonventionen af 1961 om diplomatiske forbindelser m.m., se diplomatisk immunitet. Konsuler kan også efter omstændighederne gøre krav
diplomatiske repræsentation hos en anden stat, når repræsentationen ledes af en ambassadør. Pavestatens repræsentationer i andre lande kaldes nuntiaturer, se nuntius. En ambassades opgaver er eksemplificeret i Wienerkonventionen af 1961 om diplomatiske forbindelser. Opgaverne består navnlig i at repræsentere udsenderstaten, at beskytte