digitus – fremmedord
Digitus, finger; tå; romersk længdemål = 1,85 centimeter.
Digitus, finger; tå; romersk længdemål = 1,85 centimeter.
er inden for astronomi 1/12 af sol- eller måneskivens størrelse (ved angivelse af graden af en solformørkelse).
digitus medius (også kaldet impudicus); ringfingeren, digitus annularis; og lillefingeren, digitus minimus, som nr. 5. 2.-5. finger er sammensat af tre små rørknogler, grundstykket, mellemstykket og yderstykket; tommelen mangler mellemstykket. Forbindelsen mellem fingrenes mellemhåndsknogler og deres grundstykke betegnes ofte
Tå, (ligesom lat. digitus 'finger' til den indoeur. rod *deik- 'pege'), digitus pedis, se fod.
Digital, (af lat. digitalis 'vedr. fingrene', af digitus 'finger'), betegnelse for fænomener, objekter eller information, som kan tælles eller kun optræder med diskrete værdier. Modsætningen til digital er analog, som karakteriserer fænomener, objekter eller information, der antager kontinuerte værdier.
Digitigrad, (af lat. digitus + -grad), inden for zoologi tågænger; det modsatte af plantigrad.
digitus, der igen er sammensat af to til fem (oftest tre) ledforbundne undersegmenter. Denne femtåede form (pentadactyla) er opstået meget tidligt i udviklingshistorien; ingen nulevende dyr har mere end fem tæer, men hos nogle er en eller flere af tæerne
digitus malleus) er en lidelse, hvor tåen står bøjet i mellemleddet, mens klotå er benævnelsen for en tilsvarende lidelse, hvor bøjningen er sket i yderleddet. Lidelsen ses som regel i flere af de små tæer og følger ofte med forfodsplatfod
Hammertå, digitus malleus, ofte forekommende fodlidelse.
digitus saltans, finger, hvis bevægelser sker i sæt eller spring pga. en forsnævring af seneskedens indgangsport af ukendt årsag; hos småbørn skyldes fænomenet muligvis en medfødt seneskedeforsnævring. Lidelsen, der kan opstå i alle fingre, men oftest tommel- og ringfinger, er