diftongering
Diftongering, (se diftong), det at diftongere.
Diftongering, (se diftong), det at diftongere.
diftongering af vokaler og palatalisering af konsonanter. Diftongering af latinsk kort e til ie i åben stavelse er fælles for alle de centrale sprog undtagen occitansk og catalansk, men findes kun sporadisk i rumænsk og slet ikke i portugisisk. Spansk
diftongeringen ikke gennemført, og de enkelte ord kan variere geografisk i form, fx kan ordet 'se' i jysk optræde som [ˈsi:ʔə], [se:ʔ], [si:ʔ], [sikj], [setj] og [ˈsejkjə]; den sidste form findes mellem Ringkøbing og Limfjorden. Diftongering har
diftongering af lat. ē og ō til ei, ou/eu, udvikling af nasalvokaler, ændring af betonet a til e og reduktion af finalt [-a] til [-ə]. Diftongeringen af de betonede vokaler giver en karakteristisk variation i verbalbøjningen mellem de stammebetonede præsensformer
diftongering af æ/a foran tryksvagt a, fx dagar 'dage' [ɛ:ɑ] [ɛ:ɑ, e:ɑ] [ɛjɑ] [ɛ:ɑ] [ɛ:ɑ] diftongering af á foran tryksvagt a, fx fáa 'få' [ɔ:ɑ] [ɔ:ɑ, o:ɑ] [ʌwɑ] [ɔ:ɑ] [ɔ
diftongeringer i færøsk og visse vestnorske dialekter. Når det gælder lyd- og stavelseslængde, står moderne islandsk nogenlunde på samme trin som moderne norsk og svensk, men ikke dansk, idet en betonet stavelse altid er lang, enten fordi den vokal, der
diftongering af de vokaler, der på latin var korte, fx galicisk og portugisisk porta 'dør' over for spansk puerta, af lat. porta. Grammatik Selvom verbalsystemet er påvirket af spansk, ligner det på flere punkter portugisisk, fx ved at have en
Diftongering med [j] er gammel i ord som lege, tegl, hegn, røg, nøgle, døgn samt i mig, dig, sig. Det skrevne g er stumt efter de høje vokaler i og u, fx lige, uge. I en del ord fra fremmede
diftongering, fx occitansk tres over for fransk trois, af latinsk tres 'tre', ved bevarelse af betonet a, fx occitansk prat over for fransk pré, af latinsk pratum 'eng', samt af finalt -a, oftest udtalt [o], fx occitansk porta over for
diftongering og bortfald af n og l mellem vokaler. Da det politiske tyngdepunkt i Portugal kom til at ligge i syd, er visse træk nordfra ikke slået igennem i det portugisiske standardsprog, som fx skelner mellem b og v til