diagnostisk
Diagnostisk, (se diagnose), vedr. diagnostik.
Diagnostisk, (se diagnose), vedr. diagnostik.
diagnostiske test og registrerer, om resultatet er positivt eller negativt. Herefter stilles den sande diagnose på anden vis, og man beregner den diagnostiske sandt positive rate (sandsynligheden for, at en patient har sygdommen, hvis testresultatet er positivt) og den diagnostiske
diagnostiske muligheder og anvendes fx ved scanning for leversvulster. Hvis scanningen har påvist en sygelig proces eller givet mistanke om en sådan, vil man ofte i samme seance kunne udføre en ultralydvejledt diagnostisk eller behandlingsmæssig punktur. Ultralydundersøgelse har sammenlignet med
Diagnostisk parsimoni, hensigt til ved diagnosticering af en sygdom, lidelse eller kvæstelse så vidt muligt at lede efter de færrest mulige årsager, som kan forklare alle symptomerne. Filosofien, der ligger bag dette sparsommelighedsprincip, kan demonstreres ved den kliniske aforisme ’Høres
diagnostiske procedurer, fx DNA-analyse, vil forbedre mulighederne for screening for flere sygdomme inden for en overskuelig fremtid. Et screeningsprogram udnytter en bestemt test til at opspore en bestemt sygdom eller dens forstadier hos personer uden symptomer. Testresultaterne adskiller de
diagnostisk overbegreb, der omfattede psykiske forstyrrelser, som var i et grænseområde mellem psykotiske og ikke-psykotiske forstyrrelser. Dette overbegreb har imidlertid ikke indgået i de gængse diagnosesystemer (se diagnose). De psykiske forstyrrelser, som klinikere har anset som grænsepsykotiske, var især
diagnostiske metoder. Begrebet står i modsætning til (er alternativ til) den autoriserede medicin ("skolemedicinen"). En række betegnelser bruges mere eller mindre synonymt med begrebet: folkemedicin, healing, holistisk medicin, integreret medicin, kvaksalveri (juridisk eller nedsættende), naturmedicin, naturhelbredelse, new age medicin. Alternativ
diagnostiske sporhunde. Endnu et perspektiv af den nye gensplejsningsteknik er genterapien, dvs. erstatning af defekte menneskelige gener eller genbestanddele med gener fra en sund celledonor. Som før nævnt er de etiske problemer, der er knyttet til sådanne indgreb på legemsceller
diagnostiske horisonter. Der inddeles i nogle tilfælde efter A-horisonten, hvis udvikling, sammensætning og konsistens karakteriserer de jorder, som er udbredte i kontinenternes prærie- og steppeområder, fx chernozem, phaeozem og kastanozem. I andre tilfælde lægges vægten på B-horisonten, fx
diagnostiske proces. Allerede ved anamneseoptagelsen vil lægen i reglen have gjort sig sine tanker om, hvad patienten kunne fejle, og de efterfølgende undersøgelser, især valget af parakliniske undersøgelser, har til formål at bekræfte eller udelukke flere forskellige mulige diagnoser (differentialdiagnoser