det sympatiske nervesystem
Det sympatiske nervesystem, del af det autonome nervesystem, se nervesystem.
Det sympatiske nervesystem, del af det autonome nervesystem, se nervesystem.
sympatiske nervesystem, som imidlertid har forskellig virkning i forskellige karområder; i fx huden og mave-tarm-kanalen fremkaldes sammentrækning og dermed formindsket blodtilførsel, mens virkningen på hjertet og skeletmuskulaturen er den modsatte. Ved livstruende blodtryksfald, fx ved store blødninger, vil
skørner. Mekanismen er en refleksbetinget overaktivitet i det sympatiske nervesystem førende til blodkarforsnævring og ernæringsforstyrrelse (dystrofi) i det angrebne område. Forløbet kan være langvarigt; symptomerne kan ofte afbødes med lægemidler indeholdende binyrebarkhormon, blokadebehandling af det sympatiske nervesystem, aflastning og fysioterapi.
sympatiske nervesystem og øger generelt impulsledningshastigheden i nervesystemet. Dannelse af skjoldbruskkirtelhormonerne er helt afhængig af tilstrækkelig jodtilførsel med føden. I Danmark, specielt i Jylland, er jodindtagelsen generelt lav, men da for høj indtagelse kan være skadelig, er det usikkert, om
sympatiske nervesystem, herunder udskillelsen fra binyremarven af hormonet adrenalin, der har meget hurtigt indsættende virkninger. Virkninger af stress Stresseffekterne er mangeartede: Blodgennemstrømningen i huden og fordøjelseskanalen nedsættes og øges tilsvarende i skeletmuskulaturen; hjertets udpumpning øges, puls og blodtryk stiger; lungebronkierne
sympatiske nervesystem, som begge har indflydelse på aldosteronsekretionen. Ændringer i blodets kaliumindhold påvirker direkte glomerulosacellernes sekretion i samme retning som ændringen; lavt indhold medfører nedsat sekretion. Det mellemste og tykkeste lag, zona fasciculata, producerer glukokortikoider (kortisol og kortikosteron, en gruppe
nervesystem Det autonome nervesystem inddeles i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem, som begge forsyner indre organer, kirtler og blodkar med nervetråde. De sympatiske og parasympatiske nerver har modsatrettede effekter, dvs. virker antagonistisk. Således vil stimulation via de sympatiske nerver
sympatiske nervesystem, hvis signalstof, noradrenalin, stimulerer hjertemuskelcellerne til at trække sig mere sammen. Tykkelsen af muskulaturen i hjertets forskellige afsnit afspejler kravene til arbejde. Et hjertekammers ydre arbejde kan med god tilnærmelse udtrykkes ved produktet P∙V, hvor P er
sympatiske nervesystem. Insulin stimulerer fedtcellernes opbygning af triglycerid (se fedt) ud fra tilførte fedtsyrer og glukose. Hormonerne glukagon fra bugspytkirtlen, adrenalin fra binyrerne samt noradrenalin, der frigøres fra nervetråde i fedtvævet, stimulerer nedbrydningen af fedt til fedtsyrer og glycerol, der
sympatiske nervesystem hæmmer insulin- og øger glukagonsekretionen; herved skaffes glukose (fra leveren) til de arbejdende muskler. Ved utilstrækkelig sekretion af insulin, som ved sukkersyge, stiger koncentrationen af glukose i blodet, "blodsukkeret", hvilket uden behandling kan medføre døden. Unormalt forøget sekretion