det røde kabinet
røde kabinet var en populær betegnelse for samarbejdet mellem Socialdemokratiet og SF i 1967. Efter valget i 1966 havde de to partier flertal i Folketinget, men SF ønskede ikke at gå i regering, og der blev i stedet udarbejdet en
røde kabinet var en populær betegnelse for samarbejdet mellem Socialdemokratiet og SF i 1967. Efter valget i 1966 havde de to partier flertal i Folketinget, men SF ønskede ikke at gå i regering, og der blev i stedet udarbejdet en
røde kabinet’. I 1967 brød fire utilfredse folketingsmedlemmer og menige medlemmer med SF og dannede Venstresocialisterne, hvormed det røde kabinet mistede folketingsflertallet. SF var støtteparti for Poul Nyrup Rasmussens regeringer 1994-2001, mens partiet under VKO-flertallet 2001-2011 ikke
røde kabinet, der endte med sprængning af SF. Eftermæle Efter bruddet med kommunismen vedblev Aksel Larsen at være en omstridt person. Mens mange af hans tilhængere hyldede ham som en helt og ligefrem talte om en særlig "larsenisme", betragtede andre
røde kabinet, som varede, indtil SF splittedes og VKR-regeringen blev dannet efter valget i 1968. Danmark i EF Jens Otto Krag var overbevist om nødvendigheden af et stærkt europæisk samarbejde og satsede, også i opposition 1968-1971, på at
røde kabinet", og fra 1968 til 1976 formand for SF's folketingsgruppe. Som formand for Energirådet i årene 1976-1987 var han fortaler for indførelse af kernekraft i Danmark. Morten Lange var søn af Jakob Lange. Læs mere i Den
røde kabinet i 1966-1967. Indtil 2022 havde Radikale Venstres tilslutning siden årtusindskiftet ligget på mellem ca. 5 og ca. 9 procent ved folketingsvalgene. Mens Radikale Venstre traditionelt var husmændenes parti, har partiet i de senere årtier stået specielt stærkt
kabiner. Markante bygningsværker er også Tokyo Teleport Town på kunstige øer i Tokyobugten (1996), den 570 m lange Regnbuebro og det 333 m høje, rød- og hvidstribede Tokyotårn (1958). Flere af byens museer er placeret i Ueno-parken i byens
Rosenborg Slot er et slot i København, tidligere kongeligt lystslot, opført 1606-1634 for Christian 4. som et lysthus i en have lige uden for byens daværende volde, men omgivet af sit eget voldsystem. Bygningshistorie I sin ældste skikkelse var
Rumænien fik først sit nuværende navn i 1866. Indtil da havde man kaldt landet Donaufyrstendømmerne, fordi det var en sammenslutning af to fyrstendømmer med grænse til Donaufloden, nemlig Valakiet og Moldavien. Fyrstendømmerne havde i flere hundrede år været vasaller af
Glas, en smelte, der er størknet uden at krystallisere. Her omtales kun glasser sammensat af uorganiske oxider; angående organiske glasser, se plast. Om andre glasser, se nedenfor under glastilstand. Der er mange anvendelser for glas: ruder, flasker, emballage og beholdere