destruktivitet
Destruktivitet, (af fr. destructivité), ødelæggelseslyst.
Destruktivitet, (af fr. destructivité), ødelæggelseslyst.
andre mennesker og destruktivitet over for ting. Adfærden kan hos børn være led i den psykiske lidelse, som kaldes adfærdsforstyrrelse. Nogle børn med antisocial adfærd er kun socialt tilpassede i antisociale miljøer, fx i bander, andre er generelt socialt utilpassede.
(Dansk litteraturs historie)
destruktivitet. Kvinderne kan selv alt det der med ondskab – og kærlighed. Hvis man går og tror, at det kvindelige skulle være et særligt aktiv og et jomfrueligt, utopisk alternativ til en afskyelig mandeverden, så må man tage sine forestillinger op
(Dansk litteraturs historie)
destruktivitet, afsløres den romantisk smukke solnedgang, der „pludselig lader masken falde / og du ser ind i en kælder af blod og panik // hvor alting kun består af sine yderpunkter/hvor ingenting følgelig består“. „Disjecta membra“ – latin for splittede lemmer – er betegnelsen
(Dansk litteraturs historie)
destruktivitet. Ondskaben har flere ansigter, undertiden tilforladelige, og den virker også gennem mennesker af god vilje, og romanen viser med et rigt opbud af overstadige eksempler det forviklede og tvetydige i kampen mellem godt og ondt. Jonatans Rejse er Martin
(Symbolleksikon)
destruktivitet. Mens den nordiske jernalder er en konkret periode, hvor jern blev brugt som hovedmetal, jævnfør også bronzealderen, er jernalderen i det gamle Grækenland en mytologisk periode, der står i modsætning til guldalderen, eller en negativ karakteristik af ens egen