desorienteret
Desorienteret, (se desorientere), vildledt; bragt i vildrede.
Desorienteret, (se desorientere), vildledt; bragt i vildrede.
Desorientere, (af fr. désorienter, af dés + lat. oriens, orientis den opgående sol, øst, østhimlen), vildlede; bringe i vildrede; bringe ud af fatning; sammenlign med orientere.
desorienteret, dvs. ude af stand til at give korrekte oplysninger om tidspunktet, datoen, opholdsstedet samt egne private forhold (fødselsdag, navn, ægtestand og lignende). Virkelighedsopfattelsen er forstyrret, idet sanseindtryk mistolkes, og for eksempel opfattes skygger som truende personer. Hallucinationer, dvs. ikke
desorienterede underdrivelseskunst over for Kjeld Petersens temperamentsfulde og desperate komik var kernen i Kellerdirk Bros.-samarbejdet 1955-1958, som blev et af karrierens absolutte højdepunkter. Dirch Passer og Cirkusrevyen Kjeld Petersens pludselige død i 1962 holdt Dirch Passer væk fra
desorienteret 4 usammenhængende ord 3 uforståelige lyde 2 ingen lyde 1 En samlet score på 15 betyder, at patienten er vågen og klar. Hvis scoren er 3, er patienten dybt bevidstløs (i koma). Ved en samlet score på 3 eller
desorientere, nedbryde de rationelle tankevaner og i stedet få tilskueren til at fornemme det mystiske punkt, hvorfra modsætningerne "ikke længere opfattes som værende i modstrid med hinanden" — og som derved peger på nye veje til erkendelse. Luis Buñuels erindringsbog Mon
desorienterer personerne, således i La Vengeance m'appartient (2021). Marie NDiayes værker bæres af et klart og skarpt sprog, som får de følelsesmæssige spændinger i og omkring personerne til at fremstå i al deres uhygge. Selv de truede og mest
filosofi er mere dialogisk og socialt orienteret, inspireret af bl.a. Martin Buber og Hegel. Hos Kierkegaard har Michael Theunissen lånt sin såkaldt negativistiske metode: Filosofien må tage udgangspunkt i en erkendelse af, at den filosoferende selv er desorienteret og fremmedgjort.
desorienterende og træffende for det moderne liv og samfund; og Marcel Proust med den vældige erindringsroman À la Recherche du temps perdu (1913-1927). Set fra traditionens side er romaner på vers, der endnu spillede en rolle i 1800-tallet
(Dansk litteraturs historie)
desorienteret rundt i. Deres handlinger virker mekaniske, og der henvises ofte til kunstige væsener – dukker, modeller som i Modellen Coppelia (1973) – som mennesker er misundelige på, fordi de er fri for smerter og længsler. Til gengæld siger en 'arbejdsanviser' frejdigt