dermatitis
Dermatitis, (af gr. derma 'hud', gen. dermatos, og -itis), d.s.s. eksem.
Dermatitis, (af gr. derma 'hud', gen. dermatos, og -itis), d.s.s. eksem.
Dermatitis herpetiformis, (2. led af gr. herpes 'blæreudslæt', af herpein 'krybe', og lat. -formis 'af form som'), sjælden, stærkt kløende hudsygdom med vekslende udbrud af småblærer, der ofte ses sammen med tarmsygdommen cøliaki; se hudblæresygdomme.
dermatitis) har en fælles arvegang. Har forældre eller søskende én af disse lidelser, vil risikoen være øget, enten for at få den samme eller en anden af disse. Med raske forældre er risikoen ca. 10%; er én af de nære
dermatitis, prurigo Besnier, almindelig kløende hudsygdom hos børn. Børnene har ofte en tør hud, og der fremkommer områder med små kløende knopper (eksem). Hvis astmaeksem viser sig i den spæde alder, sidder det på kinderne, i bleregionen eller mere udbredt
dermatitis, hududslæt, der viser sig som kløende knopper, rødme, hævelse og evt. væskefyldte småblærer (vesikler). Senere bliver det tørt, skællende og med tendens til revnedannelse. Akut eksem er ofte stærkt kløende og væskende, mens kronisk eksem er mere tørt og
fx ved sygdommene pemfigus og dermatitis herpetiformis, og i forbindelse med nogle medicinudslæt. Langvarigt tryk og gnidning fra snævert fodtøj kan fremkalde vabler. Meget sjældne, medfødte, arvelige defekter i overhudens fiberproteiner (keratiner) medfører tendens til blæredannelse ved kun let tryk.
Radiodermatitis, (lat. radio- + gr. dermatitis), hudlidelse fremkaldt af røntgen- el. radiumstråler.
Røntgendermatitis, (ty. røntgen + gr. dermatitis), hudbetændelse fremkaldt af røntgenstråler.
dermatitis seborrhoica, almindelig hudsygdom hos spædbørn og voksne. Mange spædbørn udvikler i varierende grad inden for de første leveuger rødme og gullige, fedtede småskæl i hårbunden (arp), bag ørene, i øjenbryn og hudfolder; det svinder i løbet af de første
(Dansk Biografisk Leksikon)
dermatitis granulosa) hos hesten med påvisning af Habronemaarter her i landet. I sin Vejledning i Veterinær Retslære I–11. 1928-32 (bd. I 3. udg. 1956) har N. givet en håndbog der ikke blot er en skattet lærebog for de