dentin
(lex.dk)
Dentin er den latinske betegnelse for tandben, som er tandens hovedbestanddel. Dentinen er i tandkronen dækket af emalje, og på tandroden er dentinen dækket af cement. Læs mere på lex.dk tandben tænderne
(lex.dk)
Dentin er den latinske betegnelse for tandben, som er tandens hovedbestanddel. Dentinen er i tandkronen dækket af emalje, og på tandroden er dentinen dækket af cement. Læs mere på lex.dk tandben tænderne
dentin, er et knoglelignende væv, som udgør hovedparten af en tand. Læs mere i Den Store Danske tænder
dentin, hvis kemiske sammensætning ligner knoglevæv, men er noget hårdere. Tandbenet gennemtrænges af talrige snævre kanaler, som hver indeholder en tynd udløber af de celler, odontoblaster, der har dannet dentinet. Odontoblasterne forbliver levende i hele tandens levetid og kan genoptage
dentinen). Senere vil der kunne ses et tydeligt hul i emaljen, fordi denne bliver svag og derfor kan bryde sammen. Den underliggende afkalkede og ødelagte dentin vil fremtræde gulligbrun og blød. Hvis sygdommen stadig ikke behandles, vil angrebet efterhånden nærme
dentin og emalje. Alle finnestråler er uleddede, og finnerne kan ikke foldes ned; hos hannerne er bugfinnerne omdannet til et parringsorgan; halefinnen er usymmetrisk med den øverste del størst. Den ret korte tarm er forsynet med en spiralfold, der forøger
dentin (tandben), da den emalje, der findes på den unge tand, hurtigt slides af. Hos den afrikanske elefant har begge køn stødtænder, mens det hos den indiske kun er hannen, der har veludviklede stødtænder; hunnens stødtænder er små og rager
Emalje, hårdt, halvgennemsigtigt væv uden på tandbenet (dentin), se tænder.
dentin og den pålejrede cement. Tilsammen danner over- og underkæbens kindtænder et par effektive møllesten, som findeler føden, ved at underkæben bevæges fra side til side under tygningen. Fordøjelsessystemet Baggrunden for den effektive kemiske nedbrydning er et intimt, mutualistisk, symbiotisk
i legemet. I penis dannes hos mange pattedyr, bl.a. ulve, hunde, bjørne og sæler, en knogle, baculum, i skillevæggen mellem svulmelegemerne. Nært beslægtet med knoglevæv er det bindevævspræformerede tandben, dentin, se tænder. Læs mere i Den Store Danske knogle bindevæv
dentin omgivet af emalje. Prismerne tjener som skærekanter, og hos nogle arter som fx markmus er tænderne rodåbne og vokser hele livet. Sådanne tænder gør det muligt at æde plantedele, som ellers er svære at findele, fx græsser, der indeholder