blå fisk
Blå fisk, se Latimeria.
Blå fisk, se Latimeria.
blå fisk, L. chalumnae, hvorfra den på en række punkter adskiller sig både genetisk og morfologisk; fx er den nye art brunlig. Latimeria kan blive knap 2 m lang og veje op til ca. 100 kg. Æggene, som befrugtes inde
blå fisk". Alle firbenede dyr stammer fra de kødfinnede fisk, der i Devon gav ophav til padderne. I Karbon tiltog de strålefinnedes antal. De fleste af de nye arter henføres til palæonisciderne, en blandet gruppe af små, strømlinjede fisk. Sammenlignet
Blå ridder, Lepidion eques, fisk i dybhavstorskefamilien (Moridae). Den har en afrundet snude, stærkt forlænget forreste rygfinnestråle og bliver op til 50 cm. Den findes på 100-1850 m dybde i de koldere dele af Nordatlanten og lever især af
fisk, som sammen med Latimeria (den blå fisk) og de firbenede hvirveldyr (Tetrapoda) udgør en overordnet hvirveldyrgruppe (Sarcopterygii). Lungefisk har fra spiserøret en eller to udposninger, der fungerer som lunger. De findes i Sydamerika, Afrika og Australien. Af de nulevende
fisk, hvis eneste overlevende form er den blå fisk, blev spidsen ligesom hos landhvirveldyrene (tetrapoderne) dækket af emalje. Visse benfisk lever af dyr med hårde skaller og har udviklet forskelligartede tænder (heterodonti) til hhv. at gribe og knuse byttet. Lungefiskenes
Strålefinnede fisk, Actinopterygii, betegnelse for benfisk med undtagelse af lungefisk og den blå fisk (Latimeria). Navnet skyldes, at finnestrålerne i bryst- og bugfinner stråler ud fra et basalt skelet.
fisk, hvoraf de ældste kendes som næsten 400 mio. år gamle fossiler fra Devon (Latimeria, den blå fisk, er den eneste nulevende repræsentant). Som tilpasning til et liv med periodevis ophold på land modificeredes bryst- og bugfinnerne hos disse fisk
den blå fisk, Latimeria, har overlevet til i dag. Tidlige kvastfinnede fisk havde lunger. Rhipidisterne kunne indånde luft gennem indvendige næseåbninger ligesom de nærtbeslægtede lungefisk og landhvirveldyr. De fleste forskere anser i dag kvastfinnede fisk for en usystematisk samlet gruppe.
sundhedsproblemer, især mht. malaria, idet myggelarver har ideelle vækstbetingelser i det stillestående vand. Hvert år fanges der flere eksemplarer af den berømte "blå fisk", Latimeria, i farvandene omkring Comorerne. De afsættes til zoologiske museer verden over. Læs mere om Comorerne.