spedalsk
Spedalsk, 1) som lider af spedalskhed. 2) slang for ophidset.
Spedalsk, 1) som lider af spedalskhed. 2) slang for ophidset.
Spedalske i Bergen, fra 1875 som overlæge. Norge havde et særligt stort antal spedalske (ca. 3000) midt i 1800-tallet. Dette var medvirkende til en omfattende videnskabelig debat i Norge om årsagen til spedalskhed (lepra), idet det bl.a. blev antaget
spedalske og børn. Efterliv Kort efter Elisabeths død i 1231 arbejdede Konrad af Marburg energisk for hendes helgenkåring, og der blev indsamlet en del dokumentation, der efter krav fra Rom blev yderligere suppleret og uddybet. Efter Konrads død tog den
spedalske. Det tyder på, at man måske havde en erkendelse af smittefaren. En lang række hygiejneforskrifter findes også i den Babylonske Talmud: tøj der har tilhørt spedalske skal brændes, man skal vaske hænder inden man spiser, kvinder skal vaske sig
spedalske. Hospitalet var dog forsvundet i slutningen af 1600-tallet. Kirken er særlig, da man stadig i tårnrummets murværk kan se rester af en særlig indretning til de syge. Kirken ligger markant på en bakke nær kysten i bunden Roskilde
spedalske i Europa i perioden 1100-1500-tallet. Hospitalerne, som var omsluttet af egne mure, var hyppige og lå typisk i udkanten af byerne. De syge beboere og plejerne levede sammen som i et kloster, hvor dagene var fyldt med
spedalske, deres kult af et æselhoved og deres had til menneskeheden mødes især hos egyptisk-alexandrinske forfattere. Den egyptiske antisemitisme blev gentaget af den romerske forfatter Tacitus, der som andre romere var foruroliget over diasporaens eksplosive vækst. Oldkirken Den hedenske
Spedalske, 1161-1185, konge af Jerusalem fra 1174, søn af Amaury 1. Baudouin regerede de første år med formynder. I 1177 ledte han hæren mod sultan Saladin og påførte ham hans første nederlag. De følgende år bød på vedvarende, men
Spedalske, 1927) og forstærkes yderligere i bl.a. Le Nœud de vipères (1932, dansk Øglereden, 1942), L'Agneau (1954, dansk Lammet, 1955) samt i en række skuespil, bl.a. Asmodée (1938). I hovedværket Thérèse Desqueyroux (1927, dansk 1933), med fortsættelsen La Fin
er Nuestro padre San Daniel (1921, Vores pater San Daniel) og El obispo leproso (1926, Den spedalske bisp). Via en indfølt rekonstruktion af de svundne barndoms- og ungdomsår i en provinsby i Valencia fremstilles kampen mellem sanselighed og social konvention.