demaskere
Demaskere, (af fr. démasquer, dé-; se de- + masquer, af masque maske), rive masken af; afsløre; afsminke; det modsatte af maskere.
Demaskere, (af fr. démasquer, dé-; se de- + masquer, af masque maske), rive masken af; afsløre; afsminke; det modsatte af maskere.
Demaskering, (se demaskere), det at demaskere.
demaskeres dog ved de lange, nervøse hænder og dystre, undertiden urolige og trange rum. Samme tidstypiske tvetydighed viser den berømte allegori Venus og Amor (1545, National Gallery, London). Også i Agnolo Bronzinos religiøse maleri gør den manieristiske elegance og kompleksitet
demaskerede i sine essays den påberåbelse af højere etiske og åndelige værdier, som han mente at finde i megen af samtidens hollandske litteratur. Under indtryk af 1930'ernes totalitære politiske bevægelser nødtes han meget mod sin vilje til at analysere
er til nar, og den, der gør nar, dvs. afdækker omverdenens tåbelighed. Man taler således om, at den latterlige hovedperson i fx Molières og Holbergs karakterkomedier er til nar, mens den forslagne tjener, den komiske person, er den demaskerende nar.
(Dansk Biografisk Leksikon)
demaskeret de buldrende diktatorer og nådesløst udleveret dem til det overbærende smil fordi hans kunst i førkrigsårene blev båret af en næsten ætsende ironi. Han er satiriker, og hans ironi er ofte milevidt fra den elskværdige humorist. Hans indfald båret
(Dansk Biografisk Leksikon)
demaskerede det dengang gængse idealiserede og harmoniserede billede af Stifter. Med denne bog indledte Erik Lunding en ny fase i den internationale Stifter-forskning. Om Erik Lundings interesse for litteraturvidenskabelig metodologi og teori vidner især bøgerne Strömungen und Strebungen der
(Dansk Biografisk Leksikon)
demaskere tidens bonderomantik som den fx var repræsenteret hos Olesen Løkken. Bogen anslår forfatterskabets hovedmotiv, den private ejendomsret der forgifter et menneskes sind og lader alt fællesskab gå under. I den næste roman Byen mellem to Taarne, 1928, findes et
(Gyldendals Teaterleksikon)
demaskere teatraliteten. Dramaturgisk bekendte han sig til den aristoteliske franske klassicisme. Reelt var han ret liberal, undertiden direkte sjusket i sin omgang med ‘reglerne’. Komediernes univers er ofte københavnsk borger- og håndværkerstand. H bevægede sig snart fra et broget udvalg
(Gyldendals Teaterleksikon)
demaskere kulturel og social dobbeltmoral ofte set ud fra et feministisk synspunkt og med en usædvanlig fin evne til at beskrive miljøernes atmosfære som fx i C’était avant la guerre à l’Anse à Gilles 1981 og L'homme