demagogisk
Demagogisk, (af gr. demagogikos), folkeforførende.
Demagogisk, (af gr. demagogikos), folkeforførende.
demagogiske retorik og masseagitation, ligeledes arrangeret af Goebbels. Hitlers foretrukne opholdssted var landstedet Berghof (ved Berchtesgaden ca. 120 km sydøst for München), hvor han gennem årene modtog en række statsmænd såsom David Lloyd George, Neville Chamberlain og ikke mindst Benito
politikere lyver", er jo unægtelig ikke holdbar. Men ræsonnementerne er langtfra altid så primitive. I den kritiske vurdering af demagogiske tekster vil analysen af entymemiske udsagn have en central plads. I Perelmans nyretorik behandles entymem under de såkaldte kvasilogiske argumenter.
demagogiske populisme nøgternt beskrives, og i Engang bliver Danmark frit og Snart dages det, brødre (begge 1974), hvor den borgerligt intellektuelles rolle i den historiske klassekamp diskuteres. Under indtryk af det øgede amerikanske engagement i Vietnamkrigen skærpedes tonen i Erik
demagogiske evner, men hans politiske ekstremisme og hans verbale og fysiske provokationer gør ham til en uacceptabel samarbejdspartner for de moderate højrefløjspartier. Dette førte i 1998 til en splittelse i partiet, idet en del af medlemmerne anfægtede Le Pens lederskab
demagogiske Satan såvel som i den Jobsk trodsige hovedperson i det senere græskinspirerede drama Samson Agonistes (1671, da. 1815). Men John Milton fordømmer klart den depraverede Satan, og i Paradise Regained (1671, da. Det gjenvundne Paradiis, 1792) skildrer han Satans
de indfødte og deres livsopfattelse forledte ham ikke til demagogiske forenklinger. Romanens nuancerede menneskeskildring omfatter også kreolerne, selvom disse ofte undsiger eller ikke forstår den oprindelighed, han selv fandt hos de indfødte. Læs mere i Den Store Danske Peru – litteratur
og elektricitetsværker og sporvognsdrift og byggede sygehuse og skoler. Af den grund anses han fortsat for Wiens største borgmester. Luegers antisemitiske opportunisme og demagogiske evner virkede stærkt på den unge Adolf Hitler. Læs mere i Den Store Danske Østrig – historie
er uden specifikke ideologiske eller organisatoriske fællestræk, selvom udspringet tit har været en skatteprotest, igangsat af en karismatisk og demagogisk begavet leder, fx Pierre Poujade og poujadisterne i 1950'ernes Frankrig og Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet i 1970'ernes Danmark.
demagogisk, radikalt og konservativt i den Blanding, der efter min bedste Opfattelse er nødvendig, hvis man ikke til sidst skal ende i Reaktion eller Bolschevisme. Det tager Afstand baade fra den Pladderhumanisme, der kvalmer, og fra den kolde Forstandsegoisme, der