de syv vise
syv vise, oldtidens syv vise, en række kendte skikkelser fra 500-tallet f.Kr., som grækerne anså for særlig vise; den første omtale af netop syv vise findes i 300-tallet f.Kr. i Platons dialog Protagoras. Hver af de syv tillagdes
syv vise, oldtidens syv vise, en række kendte skikkelser fra 500-tallet f.Kr., som grækerne anså for særlig vise; den første omtale af netop syv vise findes i 300-tallet f.Kr. i Platons dialog Protagoras. Hver af de syv tillagdes
vises Eksempler, Lucidarius og Rævebogen, som Goethe også gav sin version af med Reineke Fuchs. Kendte folkebøger De gamle vises Eksempler De syv vise Mestre Den skønne Magelona Dværgekongen Laurin Faust Flores og Blanseflor Fortunatus Griseldis Helena og Kong Edvard
græsk litteratur, første gang hos Herodot. I senere antik litteratur er han fremstillet som en naturens søn, der tilegner sig græsk kultur. Anacharsis blev af nogle regnet for en af de syv vise, og han tillægges forskellige visdomsord og breve.
syv vise, er det første kendte navn, og med ham anslås grundtonen: Græsk matematik er geometri og beviser; mange matematiske sandheder var kendt af babyloniere og egyptere, men den deduktive metode er en tidlig græsk opfindelse. Foruden helt elementære sætninger
på væggen i Apollontemplet i Delfi. Aforismen tillægges Thales eller en anden af de syv vise. Ifølge Aristoteles var udtrykket inspirationskilde for Sokrates' filosofiske virke. Det anvendes også i sin latinske form: nosce te (ipsum), der går tilbage til Cicero.
syv babyloniske vismænd fra tiden før syndfloden. De syv vise omtales som "de strålende vise, karper fra havet", der havde fået indsigt fra deres herre, Ea, gud for visdom og ferskvand. Ifølge Berossos var Oannes et væsen, halvt fisk, halvt
mea er ifølge Cicero (Parad. 8) sagt af den græske vismand Bias (ca. 625-540 f.v.t.) fra Priene, en af de syv vise, da han måtte flygte fra sin hjemby. Udtrykket bruges ofte om den intellektuelles uafhængighed af jordisk gods.
syv vise mestre og Till Uglspil, senmiddelalderens frækkeste nar. Historierne om Den tapre skrædder kan også regnes til dette muntre selskab. Dertil kommer blandede anekdotesamlinger, fx tyskeren Michael Lindeners (ca. 1520-62) Rastbüchlein (1558). Den udkom på dansk i mange
syv vise. I 594/93 f.Kr. valgtes Solon til archont, og i sin embedsperiode fik han særlige beføjelser til at mægle i striden mellem rige og fattige. Baggrunden var, at mange småbønder var kommet i gæld og hvert år skulle aflevere
syv vise, og i de tidligste kilder anses han for en politisk aktiv og praktisk orienteret intellektuel. Aristoteles tilskrev Thales to synspunkter, der er grundlaget for at betragte ham som filosofiens fader: 1) Alt er vand, og 2) Jorden hviler