de syv frie kunster
De syv frie kunster, se de frie kunster.
De syv frie kunster, se de frie kunster.
syv frie kunster På længere sigt var det dog sofisternes sproglige veltalenhedsideal, der vandt udbredelse. I hellenistisk-romersk tid blev retorik, dvs. veltalenhed, dannelsens højeste mål. Indholdet blev fastlagt som de syv frie kunster — frie forstået som kendetegnende for en
syv frie kunster, der spillede en central rolle i middelalderens dannelsesinstitutioner. Af de syv er det kun musik, der svarer til nutidens begreb om en kunstart. 1700-tallets "system" af skønne kunster, som senere har måttet differentieres og udvides mht
kunst, står det i kontrast til de bildende kunsters reale omdømme i ældre tid. Den ringe prestige havde baggrund i deres karakter af håndværk. I middelalderen var de endnu ikke værdige til at komme i selskab med de syv frie
syv frie kunster. En af disse, retorikken, var en systematisk udviklet lære om at skrive og tale godt og overbevisende. Den var således adgangsbillet til en samfundskarriere, men i videre perspektiv tillige en kunstteori. I kristendommens accept af denne "hedenske
syv "frie kunster": grammatik, dialektik og retorik samt astronomi, geometri, aritmetik og musik. Lutherske kirkeskoler (1536-1720) Ved den lutherske Reformation i Danmark i 1536 fik statsmagten ansvar for undervisningen. Den første danske skolelov var en del af Kirkeordinansen 1537 (på
syv frie kunster", opdelt i trivium, grammatik, retorik og dialektik, og quadrivium, aritmetik, geometri, musik og astronomi. Trods indtægter, bl.a. i form af andel i kongetiende, var de fleste latinskoler afhængige af disciplenes ret til tiggeri. Foruden at passe skolegangen
syv frie kunster med uddrag fra græsk-romerske forfattere i en fremstilling af stærkt svingende kvalitet med en ejendommelig blanding af prosa og poesi, lærebogsstof og digterisk fantasi. Den giver et godt og ganske underholdende indtryk af senantik hedensk lærdom
syv frie kunster, som gennem hele middelalderen udgjorde universiteternes faste grundstudium. Desuden var der i Kraków sidst i 1400-t. særlig dygtige astronomilærere som Martin Król (ca. 1420-56/60) og Albert fra Brudzewo (ca. 1445-95). I Italien studerede
syv frie kunster, og de foretrukne tekster var af Aristoteles og Augustin. I 1200-tallet ydede Thomas Aquinas originale bidrag til pædagogikkens udvikling; bl.a. videreudviklede han de forestillinger om læringens natur, som tidligere var fremsat af Sokrates og Augustin. Den