dølle
Dølle, metalrør, der omslutter enden af et skaft og fastholder fx bladet på en spade.
Dølle, metalrør, der omslutter enden af et skaft og fastholder fx bladet på en spade.
(Trap Danmark)
Skaftrøret på f.eks. en spydspids eller en økse.Videre læsningLæs mere om BronzealderenLæs også omBronzealderens huse og boligerBronzealderens klædedragtBronzealderens gravskikBronzealderens hest og vognBronzealderens handel og fremmedforbindelserBronzealderens religionBronzealderens helleristninger og ritualerBronzealderens musikSe alle ord om bronzealderenSe alle artikler omOldtidenFortidsminde
døllen lavet af jern. Tredje periode dækker tidsrummet ca. 300 f.Kr. til 200 e.Kr. Det er fra denne periode, de kurve-lineært dekorerede lerkar stammer, oftest med røde mønstre på cremefarvet bund. I denne fase anvendtes bronze udelukkende til smykker
dølle til træskaftet. Celte af bronze findes i grav- og votivfund fra bronzealderen (ca. 1500-500 f.Kr.); celte af jern kendes især fra ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.-400 e.Kr.). Forsøg har vist, at celten var et effektivt redskab til
dølle til skaftet. I tidlig jernalder brugte man økseblade af jern med skaftlapper, der blev hamret fast om skaftet. Våbenøkser kendes fra begyndelsen af yngre stenalder i form af stridsøkser af bjergart. Jættestuetidens dobbeltæggede stridsøkser er fremragende arbejder i sten
(Danmarks Oldtid)
dølle.107 Deres udbredelse ligger inden for det sydskandinavisk-nordtyske område, hvor de også er fremstillet.108 I tiden omkring 800 f.Kr. fremstilles i stort tal en type af spydspidser med omløbende streger for enden af døllen, den såkaldt vestbaltiske type.109
(Danmarks Oldtid)
dølle formentlig fra det østlige Centraleuropa.209 Og blandt økserne var det især de såkaldte skaftlapøkser, der dominerede. Henved hundrede sådanne importerede økser kendes fra Sydskandinavien, bl.a. i den rige offernedlæggelse fra Borbjerg i Nordjylland.210 Mange af økserne må være fremstillet
(Danmarks Oldtid)
dølle og må have været beregnet til kast eller stød. 50 andre spyd havde en lang dølle. Et sådant våben kunne bruges både til stød og som en stav i nærkamp. Disse våben kunne forsøgsvis tænkes fordelt mellem 10 anførere
(Danmarks Oldtid)
dølle. Almindeligvis var lanserne tunge våben. Lettere kastespyd var derimod sjældne i Danmark.66 Lanseskafterne var omkring to meter lange og gerne af asketræ. Fra Rønnebæksholm på Sydsjælland kender man et særlig fornemt lanseblad.67 Det er 46 cm langt og dekoreret
(Trap Danmark)
dølle). Celte af bronze kendes gennem det meste af bronzealderen, især den yngre del, mens celte af jern kan forekomme i jernalderen. Celten er en arbejdsøkse, der sjældent optræder i gravfund, men er ret almindelig som offergave og navnlig som