døden
Døden, fravær af liv, livsprocessernes ophør. At forholde sig til døden er centralt i alle religioner og i al filosofi, idet fortolkningen af døden har afgørende indflydelse på den måde, man lever på. Døden kan opfattes rent biologisk som en
Døden, fravær af liv, livsprocessernes ophør. At forholde sig til døden er centralt i alle religioner og i al filosofi, idet fortolkningen af døden har afgørende indflydelse på den måde, man lever på. Døden kan opfattes rent biologisk som en
(Nordisk Mytologi)
Døden, De førkristne dødsforestillinger er nøje kædet sammen med slægtsopfattelsen. En slægts levende og afdøde udgør et fællesskab. De døde har en kraft, som der skal værnes om i form af tilbagevendende riter. Til gengæld "lever" den døde kun i
Død er fravær af liv. Død bestemmes således ved sit komplementære begreb, liv. Død anvendes om det, der ikke længere er levende (en død organisme), og om det, der aldrig har været levende (en død ting). I almindelighed er der
døde slægtninge holdes ved lige. De døde har kraft, de levende har liv. de døde har brug for de levendes liv for stadig at blive erindret. De levende har brug for de dødes kraft. De døde "genopstår" i stadig nye
døden selv. Hvis kristendommen møder sorgen over synden med syndernes forladelse, så møder kristendommen sorgen over døden med de dødes opstandelse. Det er derfor ikke tilfældigt, at kristendommens betydning i trosbekendelsen sammenfattes i de to led syndernes forladelse og kødets
døden, de døde skal opstå til evigt liv eller evig fordømmelse. Det Nye Testamente fortæller, at Jesus Kristus har sejret over døden og skænket mennesket del i det evige liv. Det religiøse liv Det religiøse liv kan enten betegne den
død regerede Osiris som konge i underverdenen, og han blev som den første døde et forbillede for alle senere døde. Ligesom den døde Osiris i undfangelsen af Horus blev en kilde til nyt liv, således beroede slægtens liv og dets
død vil i almindelighed let kunne føres ved fremlæggelse af en dødsattest. Hvis en sådan ikke kan tilvejebringes, kan en domstol undertiden statuere, at en person er død eller må anses for død (såkaldt dødsformodningsdom). Bevis for, at arvingen har
døde hus er en opera i tre akter af Leoš Janáček med libretto af komponisten efter Fjodor Dostojevskijs fangelejrskildring Det døde hus (1860, dansk Optegnelser fra det døde Hus, 1888). Operaen er Janáčeks sidste og blev komponeret i tidsrummet 1927-28, men
døde i barselseng og sønnen døde året efter. Efter sønnens død hjemfaldt grevskabet til kongen. Frederik 4. trådte senest i 1709 i forhold til Charlotta Helena von Schindel (ca. 1690-1752), en datter af overhofmester Wiglas von Schindel og Anna