crepe
Crepe, tynd pandekage, der kan være sød eller usødet. Anvendes til hovedret med kød-, fiske- eller grøntsagsfyld og som dessert med sødt fyld, fx creme eller frugt. Crepes suzette flamberes i likør. I Frankrig sælges crepes fra boder på gaden
Crepe, tynd pandekage, der kan være sød eller usødet. Anvendes til hovedret med kød-, fiske- eller grøntsagsfyld og som dessert med sødt fyld, fx creme eller frugt. Crepes suzette flamberes i likør. I Frankrig sælges crepes fra boder på gaden
Crepe georgette, (fr., 2. led efter den franske modist Georgette de la Plante), kjolestof vævet i crepe- eller lærredsbinding med crepegarner i både kæde og skud. Forekommer oftest som polyester- og uldstof, sjældnere som silke-, bomulds- og viskosestof.
Crepe satin, kjole- og blusestof vævet i kædesatinbinding med mat vrangside og blank retside. De tykkeste kvaliteter kaldes atlask, se binding.
er et kjole-, bluse- og tørklædestof af silke med en regelmæssig crepeeffekt, som opnås gennem vævningen.
er en fransk dessert bestående af tynde pandekager smagt til med mandarinsaft og Curaçao serveret med en smørsovs med mandarinsaft, revet mandarinskal og curaçao. Retten er blevet tilskrevet Hotel de Paris i Monte Carlo og skulle være opkaldt efter datteren
Crepes suzette Chokolademousse Clafoutis (sød æggestand bagt med fx kirsebær) Café Gourmand (espresso med tre eller fire små desserter der på fransk kaldes mignardises) Fromage – Chariot au fromages (ostevogn eller bræt) Gateau Marcel (chokoladekage) Profiterolles (vandbakkelse fyldt med vaniljeis eller
crepede striber. Bæk og bølge-stof skal ikke stryges. Effekten kan opnås ved enten kemisk eller mekanisk bearbejdning. Kemisk opnås effekten ved at påføre stoffet natronlud i striber, så den imprægnerede del krymper, og resten derved bobler op. Den mekaniske
Et creperie er et spisested, hvor der fremstilles og serveres pandekager (crepe). Det kan ske fra en gadebod eller i en restaurant. Creperier kendes især fra Frankrig, men har bredt sig til andre lande.
erne og 1990'erne, fx de franske frugttærter og crepes suzette samt tiramisu og zabaione fra Italien. De gamle danske desserter har dog også fået en renæssance, ikke mindst jordbær; omtrent hele den danske produktion heraf anvendes nu til dessert.
Georgette, (efter den franske modeskaber Georgette de la Plante), lærredsvævet stof fremstillet af crepegarner og vævet skiftevis af to højre- og to venstrespundne garner af forskelligt fibermateriale. Georgette fås også mønstervævet, påtrykt og broderet. Se crepe georgette.