coping
Coping er evnen til at tilpasse sig skift i livsomstændigheder. Læs mere i Den Store Danske socialmedicin
Coping er evnen til at tilpasse sig skift i livsomstændigheder. Læs mere i Den Store Danske socialmedicin
coping (mestring). Det klassiske værk, Psychological Stress and the Coping Process (1966), blev fulgt op af hovedværkerne Stress, Appraisal, and Coping (1984, sammen med Susan Folkman), Emotion and Adaptation (1991) og Passion and Reason: Making Sense of Our Emotions (1994, sammen
coping, fagudtryk anvendt om de strategier og fremgangsmåder, en person eller en familie bruger for at mestre, dvs. klare eller håndtere nye, svære og truende situationer. Coping-begrebet er især udviklet af Richard S. Lazarus i 1980'erne som led
coping), ved sygelige om behandlingsteknikker. Denne skelnen er dog ikke skarp, og der er flere fælles basale principper for psykologisk behandling. Farmakologisk behandling bør begrænses til sygelige angstformer. Psykoterapi Ved uhensigtsmæssige angstreaktioner kan man benytte forskellige teknikker baseret på indlæringspsykologi
coping), og at stærke og robuste mennesker har bedre overskud til at ændre uheldige forhold. Slutningen af 1900-t. blev præget af et udbygget socialmedicinsk arbejde på mange niveauer med mange lokale projekter i kommuner og amtskommuner og centralt med
(lex.dk)
coping). Endelig kan det være samfundsmæssige aspekter, såsom tungt fysisk arbejde, som ikke kan modificeres. Arbejdspladsens og nære relationers reaktion på rygsmerter kan også have betydning, fx relevant støttende versus overbeskyttende eller afstandtagende adfærd, ligesom kulturelle forhold kan have betydning