communicatio
Communicatio, (lat., af communicare delagtiggøre, af communis fælles), retorisk samtale.
Communicatio, (lat., af communicare delagtiggøre, af communis fælles), retorisk samtale.
communicatio idiomatum (lat. 'udveksling af egenskaber'), regel i kristologien. Denne regel angiver, at Kristus kan betegnes som subjekt ved et navn, der stammer fra den ene af hans to naturer, den guddommelige eller den menneskelige, mens prædikatet hidrører fra den
communicatio idiomatum). Med denne lære ville Luther fastholde, at den opstandne Jesus også som sandt menneske virkelig er til stede i nadveren derved, at Jesu menneskenatur har del i Guds allestedsnærvær. Luthers lære illustrerer nerven i kristologien: at fastholde kristendommens
(Dansk Biografisk Leksikon)
communicatio idiomatum) har han her anlagt en ny og selvstændig betragtning. Værkets styrke ligger fremfor alt i den store formelle klarhed hvormed ethvert spørgsmål behandles, og i den omfattende lærdom der overalt lægges for dagen. Et udtog deraf Systematis theologici