cognition
Cognition, se kognition.
Cognition, se kognition.
Cognition (1999), hvori han bygger bro mellem evolutionsteori og kulturel psykologi og på baggrund af empiriske studier identificerer forskelle mellem ikke-menneskelige primater og menneskebørn og foreslår hvorfra forskellene kan stamme. I værket Constructing a Language: A Usage-Based Theory
frembragt af en pålidelig proces (også kaldet reliabilism, 'pålidelighedsteori'). I hovedværket Epistemology and Cognition (1986) demonstrerer Goldman, hvordan kognitionsforskning kan være relevant for erkendelsesteorien. Knowledge in a Social World (1999) undersøger den betydning, sociale institutioner har for skabelsen af viden.
Cognition, Emotion and Visual Fiction (1994), tager også Torben Kragh Grodal udgangspunkt i kognitionspsykologien. Eksemplificeret ved en række analyser betoner han, hvordan tilskuerens kognitive og følelsesmæssige engagement i visuel fiktion er uløseligt forbundet. Grodal har siden udvidet sin teori til
kognitive færdigheder, hukommelse og sprog både i eksperimentalpsykologiske studier og i computersimuleringer af modeller for hukommelse, tænkning og andre højere kognitive funktioner. Har bl.a. udgivet Language, Memory and Thought (1976), Architectures of Cognition (1983) og Adaptive Character of Thought (1990).
Cognition and Reality, 1976) til en økologisk kognitionsteori, dvs. en teori, der tager afsæt i kognitionens afhængighed af organismens livsbetingelser og funktionsdygtighed over for disse. Forslaget, der byggede på J.J. Gibsons perceptionsteori, har medvirket til udvikling af mere naturalistiske metoder
cognition’ (forståelse/læring). Meningen med begrebet er at kunne se kommunikation (herunder også egne tanker) og læring som to sider af samme sag. Den underliggende ide er, at læring er en proces, hvor man gradvist deltager mere og mere
A New Theory of Film Genres, Feelings, and Cognition (1997) er et centralt værk i den filmvidenskabelige kognitionsteori. Torben Kragh Grodal fortsatte med Filmoplevelse (2003), en bredere introduktion til audiovisuel teori og analyse i et kognitionsteoretisk perspektiv. Se også filmteori.
man om "at lære at lære", dvs. danne sig bestemte læreindstillinger (learning sets). Socialpsykologisk forskning peger på, at transfer ses ved situeret læring — læring i en situation med konkret iagttagelse og aktivitet (cognition in practice), fx i værkstedssammenhænge og mesterlæreuddannelse.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Cognition, 1935, Studies in the Dynamic Coherence of Mental Life, 1938, Four Essays, 1946 og An Analysis of Volitional Life, 1947. Posthumt udgaves 1952 Problems of Morality and Moral Justice. I tilslutning til L. Feilberg, hvis sjælehygiejniske arbejde han på