cirkelskive
En cirkelskive er en plan, geometrisk figur, der afgrænses af en cirkel. Læs mere i Den Store Danske cirkel
En cirkelskive er en plan, geometrisk figur, der afgrænses af en cirkel. Læs mere i Den Store Danske cirkel
cirkelskiver, hvis radier er det givne punkts koordinaters absolutte værdier, også tilhører området. I én dimension er der tale om en cirkelskive, så det fuldkomne Reinhardt-område kan siges at være den relevante generalisation af cirkelskiven til rum med en
cirkelskive, og omtales i denne sammenhæng som periferien for cirkelskiven. Et linjestykke, der forbinder centrum i en cirkel med et punkt på cirklen, kaldes en radius i cirklen; radius er også navnet for den fælles længde af alle radierne. Et
cirkelskive under en trekantgavl med tre spir. På cirkelskiven er der malet et våbenskjold. Prædikestolen er fra højrenæssancen omkring år 1600. Den er sikkert af Abel Schrøder den Ældre. Fagene har i storfelterne figurer af evangelisterne i relief, der fylder
cirkelskive med radius \(r\) er \(\pi \cdot r^2\), og arealet af et parabelsegment med højde \(h\) og grundlinje \(b\) er \(\frac{2}{3} \cdot h \cdot b\). Mere generelt kan man sige, at området mellem x-aksen og grafen
ethvert mønster i flisebelægningen findes der et tal \(R\), således at det givne mønster kan genfindes inden for enhver cirkelskive med radius \(R\). Disse flisebelægninger er nært relaterede til studiet af kvasikrystaller. Læs mere i Den Store Danske geometri polygon
cirkelskive Φ, og de hyperbolske linjer er de euklidiske cirkelbuer, der skærer randcirklen for Φ under rette vinkler. Som hyperbolske linjer medtages også alle euklidiske diametre i Φ; man kan tænke på disse hyperbolske linjer som euklidiske cirkelbuer med uendelig
cirkelskive, mens en cirkel, der løber rundt om hullet i en torus eller rundt om den, ikke er rand af et stykke af torusfladen. Generelt siges to cykler af dimension \(d\) i et geometrisk objekt at være homologe, hvis de
cirkelskive har samme homotopitype som et punkt, men en anden end en cirkelring. Homotopiteori omhandler dog især kontinuerte deformationer af afbildninger mellem geometriske objekter, ofte knyttet til spørgsmål om udvidelse af afbildninger. Heinz Hopf beviste i 1931, at randen på
cirkelskive omkring et nulpunkt ikke findes andre nulpunkter. Meromorfe funktioner. Ved at betragte kvotienter af holomorfe funktioner i et område når man til klassen af meromorfe funktioner. De udgør et legeme i algebraisk forstand. Meromorfe funktioner har ikke andre singulariteter