cinema
Cinema, (eng., forkortelse af cinematograph, af fr. cinématographe, af gr.), biograf.
Cinema, (eng., forkortelse af cinematograph, af fr. cinématographe, af gr.), biograf.
Cinema – de indiske indier Parallel Cinema, også kaldet New Wave Cinema, er det modsatte af mainstreamfilm. De kan sammenlignes med de amerikanske indiefilm, altså film, der er lavet uden for de store filmstudier. Parallel Cinema behandler samfundskritiske temaer på naturalistisk
Cinema, (eng. 'direkte film'), amerikansk dokumentarfilmbevægelse, opstået i begyndelsen af 1960'erne. Direct Cinema søgte som den samtidige franske cinéma vérité-bevægelse at registrere den sociale og politiske virkelighed i dennes ubevogtede øjeblikke med 16 mm-letvægtskameraer og bærbare båndoptagere
Cinema blev i sin tid forbundet med de "vrede unge mænd" i samtidens anti-konventionelle litteratur- og teatermiljøer og repræsenterer et i britisk sammenhæng sjældent forsøg på at forene teori og praksis i en kunstnerisk bevægelse. Hovedaktørerne i Free Cinema
Art-cinema, (eng., art kunst + cinema 'biograf'), biograf, der kun viser kunstnerisk betydelige film.
Cinema novo, (port. 'ny film'), brasiliansk politisk filmbevægelse ca. 1960-72, der søgte at skabe en national filmkultur uden fremmed indflydelse. Foregangsmanden var Nelson Pereira dos Santos (f. 1928), der debuterede i 1955 med Rio 40 Graus (Rio 40 grader
Cinema-retning. En af de første film inden for Direct Cinema var Robert Drews Primary (1960), der gav publikum et nærværende og personligt kendskab til John F. Kennedy. Andre centrale skikkelser inden for retningen inkluderer D.A. Pennebakers portræt af Bob
Cinema har dog slået sig fast. Der er også en stigende opmærksomhed på diversitet inden for den amerikanske filmkultur, hvor film som Moonlight er et eksempel på en fornyelse inden for New Black Cinema og New Queer Cinema. Lavbudget-film
Cinema I-III (1974-1992). Begge biografer udvidede med flere biografer og blev til ABCinema+D, og Cinema 1-8. ABCinema var officielt den første flersalsbiograf, men med særbevilling fra Kulturministeren i 1967, indviede Folketeatret i Odense, en ny art
cinema novo som eksponent for den nationale film. Med udgangspunkt i storbyernes slum og det fattige Nordeste skabtes værker som Os Cafajestes (1962, De skrupelløse) af Ruy Guerra (f. 1931) og Vidas Secas (1963, Udtørrede liv) af Nelson Pereira dos