chorion
Chorion, fosterhinde, der omslutter amnion, se fosterudvikling og moderkage.
Chorion, fosterhinde, der omslutter amnion, se fosterudvikling og moderkage.
chorions overflade i bred kontakt med livmoderen; cotyledonær placenta (fx får og hjort), hvor chorionvilli er samlet i tætte grupper (cotyledoner); zonær placenta (mange rovdyr, fx hund, kat og sæl), hvor chorionvilli danner et bælte omkring chorion; og discoidal placenta
chorion og dermed til moderkagen, placenta. Hos andre pattedyr, bl.a. mennesket, er allantois helt rudimentær, og moderkagens karforsyning oprettes gennem kar, der via kropsstilken vokser ud i chorion, som også kaldes kødhinden. Se også moderkage. Menneskets fosterudvikling Befrugtningen af menneskets
chorion og allantois, som medvirker til fosterets respiration og udskillelse af affaldsstoffer. Hos placentale pattedyr er chorion med til at danne moderkagen, mens allantois for mange arters vedkommende danner blodkarrene mellem fosteret og moderkagen. Fugle Fugleæg er blandt de største
chorion. Amnion menes at være opstået i mellemste Karbon, for ca. 320 mio. år siden, hos en stamform, der er fælles for alle senere amnioter; betegnelsen Amniota bruges derfor i visse klassifikationssystemer som en superklasse, der omfatter alle amnioter. Udviklingen
Anamnioter, hvirveldyr, hvor fosteret ikke er omsluttet af en fosterhinde, amnion, dvs. rundmunde, fisk og padder. I forhold til amnioter mangler desuden de to andre fosterhinder, allantois og chorion. Se også hvirveldyr.
Choroidea, (tidl. kaldt chorioidea, af gr. chorion hud + eidos form), øjets årehinde.
de to hinder, som omgiver og beskytter fostret. Den inderste af hinderne, amnion, er tynd og gennemsigtig, mens den yderste, chorion, er omkring 1 mm tyk og uigennemsigtig. Undertiden betegnes også allantois som en fosterhinde. Se også amnioter og fosterudvikling.
chorion, der kan indgå i en eventuel moderkage. Befrugtningen sker indvendigt, idet den skal finde sted, inden den hårde æggeskal anlægges. I modsætning til padderne har de nulevende krybdyr udviklet organer til at overføre sæden. Krokodiller og skildpadder har en
chorion (fosterhinde) og kan indgå i et hvilestadium på tre forskellige tidspunkter i fosterudviklingen. Resultatet er, at æggenes klækning spredes over et længere tidsrum. Derved undgås, at alle æg klækkes efter en kortvarig regn, der fører til for hurtig udtørring