chiton
Chiton, (gr. 'underbeklædning'), antik græsk dragt af linned, der kendes fra 600-t. f.Kr. Chiton er lukket i siderne og på skuldrene, syet eller fæstnet med dragtnåle eller knapper. Den bæres ofte med bælte, kan være lang eller kort og
Chiton, (gr. 'underbeklædning'), antik græsk dragt af linned, der kendes fra 600-t. f.Kr. Chiton er lukket i siderne og på skuldrene, syet eller fæstnet med dragtnåle eller knapper. Den bæres ofte med bælte, kan være lang eller kort og
er en klasse af ovale, marine bløddyr dækket af taglagte skalplader. Der kendes ca. 1.000 arter, hvoraf ti forekommer i danske farvande. De fleste skallus er små, 1-5 cm, men den californiske art Cryptoplax stelleri kan blive 35 cm
chiton. Mænd bar gerne kort eller lang chiton; bl.a. præster og skuespillere brugte den langærmede chiton. Som overtøj anvendtes kapper, især himation og til mænd også chlamys. Den inderste romerske dragt var tunika, som i løbet af 100-t. e.Kr
chiton og Achilleus, udtales ch [k]. For italiensk c(c) foran i og e er udtalen [ʨ], fx cappuccino. (Undtagelse: cello med [ɕ]). Hvor oprindelsessprogets c står for lyden [k], erstattes c på dansk oftest af k, mens c med
på vaser og relieffer i klassisk tid, Demeter med scepter og iklædt peplos, Persefone med fakkel og iført den løsere chiton, ofte ved et alter, evt. med Triptolemos. Læs mere i Den Store Danske attiske fester Grækenland i oldtiden – religion
chiton og kappe, af og til også et panterskind. Ofte bærer han drueklaser, en lyre, en thyrsosstav og en drikkeskål, og han kan ses sammen med en tyr, ged eller panter. Efter 460 f.v.t. ses de første fremstillinger af den
chiton, "Nessosskjorte", med hans udstrømmende blod, som ville sikre hende Herakles' troskab (se også Iole). Hun gav senere Herakles dragten på, og straks ramtes han af ulidelige smerter, der til sidst drev ham til at bestige et ligbål, som Zeus
Kiton, (gr. chiton), skjortelignende, ofte ærmeløs dragt af orientalsk oprindelse, brugt af både mænd og kvinder i det gamle Grækenland.
i Nonnos' digt Dionysiaka fra 400-tallet. Mænader er ofte fremstillet nøgne eller iklædt dyreskind, i klassisk tid gerne chiton. De har kranse i håret og bærer løvomvundne stave, thyrsosstave. Læs mere i Den Store Danske græsk religion og mytologi
romersk kvindedragt af udseende som den græske chiton. Ifølge de skriftlige kilder var en stola dekoreret med påsyede bånd som symbol på høj social status, men disse karakteristika kan ikke med sikkerhed identificeres på de romerske monumenter. Se også klædedragt.