centralisme
Centralisme, (lat. central + -isme), bestræbelse for centralisation.
Centralisme, (lat. central + -isme), bestræbelse for centralisation.
centralisme er et organisationsprincip inden for kommunistiske partier og organisationer. Princippets bærende elementer er, at alle partiorganer vælges af medlemmerne, at disse organer regelmæssigt aflægger beretning, og at beslutningerne træffes på grundlag af en fri medlemsdiskussion. Endvidere har alle, når
centralisme, og mange slovakiske partifolk, bl.a. Gustáv Husák, fængsledes for borgerlig nationalisme. Kommunisttiden bragte Slovakiet en reel økonomisk fremgang, da landet industrialiseredes og urbaniseredes. Men utilfredsheden med centralismen var stor og blev gennem 1960'erne en drivkraft i slovakiske intellektuelles
centralisme og uvilje til at anerkende slovakkernes nationale egenart. Udenrigspolitisk stolede Tjekkoslovakiet på britisk og ikke mindst fransk støtte, men da de to magter i september 1938 med Münchenaftalen tilsluttede sig Hitlers territorialkrav mod landet, valgte man modvilligt at opgive
var tilhænger af centralisme og førte en hård kurs mod albanerne i Kosovo. I 1966 blev Ranković afsat og udstødt af partiet. Byen Kraljevo i Serbien hed 1946-1952 Rankovićevo, opkaldt efter ham. Læs mere i Den Store Danske Jugoslavien
revolutionens radikalisering svingede han snart over i den konservative lejr. Som indenrigsminister 1849-59 prægede han mere end nogen anden reaktionens og det kejserlige regeringssystems epoke, neoabsolutismen, der var kendetegnet ved bureaukratisk centralisme og undertrykkelse af de ikke-tyske nationaliteter.
og slovakker, men efter Tjekkoslovakiets oprettelse i 1918 protesterede han mod den nye stats centralisme og liberale idégrundlag. Hlinka var til sin død leder af det katolske Slovakisk Folkeparti, fra 1925 officielt Hlinkas Slovakiske Folkeparti, der krævede autonomi for Slovakiet.
centralisme, og nye riger dannedes, bl.a. bulgarske, bosniske og serbiske foruden frankiske korsfarerriger. Den sidste samling foregik under de tyrkiske osmanneres erobringer, som begyndte i midten af 1300-tallet og var tilendebragt i første halvdel af 1500-tallet. Det osmanniske
sig mod københavnsk centralisme og agiterede for selvstyre i sogne og herreder. I 1926 trak den kun få vælgere til sig og ebbede derefter ud. Et ugeblad af samme navn udkom 1925-26 og fortsatte indtil 1928 som Folkets Selvstyre.
centralisme som den, Reich så i EU. Med dette syn på historien som bærer af nationale, ja nationalromantiske værdier kan Ebbe Kløvedal Reich ses som en moderne arvtager efter N.F.S. Grundtvig, ligesom hans romaner kan kaldes et svar på B.S