centraladministration
Centraladministration, (lat. central + administration), statens øverste forvaltningsmyndigheder.
Centraladministration, (lat. central + administration), statens øverste forvaltningsmyndigheder.
centraladministrationen. I modsætning til i mange andre lande er det karakteristisk for centraladministrationen i Danmark, at embedsmændene forbliver i deres stillinger uanset regeringsændringer. Det gælder også de øverste chefer, selvom regeringsskifter eller ministerrokader undertiden kan give anledning til personaleændringer. Det
Centraladministrationen er den del af den offentlige forvaltning, som løser landsdækkende forvaltningsopgaver. Den adskiller sig dermed fra den kommunale forvaltning og fra regionale statslige myndigheder, som løser forvaltningsopgaver inden for et bestemt geografisk område. Ministerierne er centraladministrationens kerneenheder. Nutidens ministerier
Centraladministrationen (Efter 2. Verdenskrig), blev centraladministrationens rolle ændret fra stort set at administrere på grundlag af detaljerede love til at forestå en meget omfattende planlægning og styring af hele den offentlige forvaltning. I 1950'erne gennemførtes en række analyser, der
Centraladministrationen (Enevælden), I forbindelse med indførelsen af enevælden i 1660-61 blev omfattende reformer af den danske centraladministration sat i værk. Rigsembedsmændene faldt bort sammen med rigsrådet, der hidtil havde delt magten med kongen. Al magt blev samlet i kongens
Centraladministrationen - efter 1848, Det enevældige kongedømmes ændring til et konstitutionelt monarki i marts 1848 ledte til en ny administrativ styreform, ministerialsystemet, der var inspireret af styret i en række europæiske lande, men som fik sin egen danske udformning. Reformen blev
centraladministrationen og regionerne, departementerne, der igen er opdelt i arrondissementer og kantoner, og kommunerne. Centraladministrationen er som helhed underlagt premierministeren, der sørger for koordinationen mellem de enkelte ressortministerier. Centraladministrationens opgave er at skabe rammer for hele landet og føre de
centraladministrationen og den lokale statsforvaltning. Centraladministrationen er delt i en række efter sagsområde afgrænsede ministerier, hvoraf de fleste består af et departement og et eller flere direktorater eller styrelser. Ministeren er den øverst ansvarlige både politisk og retligt. Den administrative
centraladministrationen fordobledes. Den gamle curia regis-institution blev nu i kraft af den udvidede appelret oversvømmet med henvendelser, og den blev splittet op i et parlament og et råd. Befolkningen mærkede fordelene ved en stærk kongemagt, der kunne holde lokale
centraladministrationen som er opkaldt efter Administrationsudvalget af 1960. Modellen opererer med to led, dels med departementet som ministerens ledelsessekretariat, der udarbejder lovforslag, planer og budgetter samt koordinerer hele ministeriet, og dels med direktoratet som den faglige administration der skal varetage