causa
Causa, retsgrund, et eller flere forhold, som skal være til stede, for at et gyldigt retsforhold kan komme i stand. I romerretten stilles der i flere tilfælde krav om en sådan retsmæssig grund, justa causa, fx at en kontrakt er
Causa, retsgrund, et eller flere forhold, som skal være til stede, for at et gyldigt retsforhold kan komme i stand. I romerretten stilles der i flere tilfælde krav om en sådan retsmæssig grund, justa causa, fx at en kontrakt er
causa pro causa (lat. 'ikke-årsag for årsag'), slutning, hvor noget, der ikke er årsag, fejlagtigt tages for at være årsag. Et typisk eksempel på fejlslutningen foreligger, hvis man på baggrund af en række formodninger N, M og O er
Mortis causa er dispositioner, som oftest testamenter, hvorved en person råder over sine efterladte ejendele, i modsætning til dispositioner, der er bestemt til at opfyldes, mens personen endnu er i live.
Honoris causa, (lat. 'for hæderens skyld' el. 'for ærens skyld'), ærestitel. En person, der tildeles æresdoktorgraden (se æresdoktor), kaldes doctor honoris causa og får ret til at bruge den pågældende doktorgrad, fx dr. phil., dr.med. etc., efterfulgt af forkortelsen h.c.
Vera causa, (lat. femininum af verus sand + causa årsag), i naturvidenskab anvendt om påviselige årsager.
Ad pias causas er et latinsk udtryk for til fromme formål.
Brevitatis causa er et latinsk udtryk for for kortheds skyld.
Causa belli er et latinsk udtryk for krigsårsag.
Causa efficiens er et latinsk udtryk for virkende årsag.
Causa finalis, (lat.), øjemed; grund til at noget gøres; hensigtsårsag.