casula
Casula, (lat. 'lille hus'), se messehagel.
Casula, (lat. 'lille hus'), se messehagel.
casula, og stola (omkring halsen). Foruden præstens dragt bærer biskoppen ring, brystkors, kalot og bispehue (mitra). En ærkebiskop, metropolit, bærer desuden pallium, et hvidt bånd med sorte kors, som bæres over skuldrene. Stola og messehagel anvendes i de til lejligheden
casula) er den overklædning, præsten bruger foran alteret under gudstjenesten i folkekirken; se liturgiske klæder. Messehaglen har sin oprindelse i antikkens dagligdragt, som en kappe båret over en kjortel. I de første tusind år af kirkens historie var hvid den
casula 'hytte, telt, klædningsstykke med hætte', over for russisk rubasjka, kolir 'farve', af latin color, over for russisk tsvet, papir 'papir', af latin papyrus, af græsk papyros, over for russisk bumaga samt kosjtuvaty 'koste', af middelhøjtysk kosten, af middelalderlatin costare