carpe diem
Carpe diem er en latinsk talemåde, der stammer fra den romerske digter Horats' Carmina 1,11 (23 f.v.t.): "Carpe diem, quam minime credula postero" ('Pluk dagen i dag, sæt ikke din lid til i morgen'), henvendt til en ung pige
Carpe diem er en latinsk talemåde, der stammer fra den romerske digter Horats' Carmina 1,11 (23 f.v.t.): "Carpe diem, quam minime credula postero" ('Pluk dagen i dag, sæt ikke din lid til i morgen'), henvendt til en ung pige
(Symbolleksikon)
Carpe diem, (lat.: grib dagen!), et bevinget ord, der opfordrer til at bruge livet her og nu. Går tilbage til den romerske digter Horats. Livet er flygtigt, hele tiden lurer alderdom, forfald og død; derfor gælder det om at nyde
carpe diem"-tema opfordrer folk til at nyde livet, mens de har chancen. Herricks poesi er hverken dybsindig eller intellektuel, men den er elegant og nydelig. De religiøse digte blev samlet i His Noble Numbers (1647); resten er udgivet i
Arms (2011) Sacrifice (2013) Battering Ram (2015) Thunderbolt (2018) Inspirations (2021, coveralbum) Carpe Diem (2022) More Inspirations (2023, coveralbum) Hell, Fire And Damnation (2024) Læs mere i Den Store Danske rockmusik heavy metal populærmusik i Storbritannien Eksterne links Saxons hjemmeside
carpe diem-attitude. Mens debutsamlingen Den segrande Eros (1913) handler om overklasseunges forlystelsesliv, har Runar Schildt bl.a. i Regnbågen (1916) skildret almueliv og i Hemkomsten (1919) både småborgerskabet i Helsinki og borgerkrigens modsætninger. Et genkommende tema er modsætningen mellem de
(Gyldendals Teaterleksikon)
Carpe Carpe Diem 1988 og dværgene i Snehvides billede 1994, begge af Hotel Pro Forma. Bibliografi: Christoffersen, E E Hotel Pro Forma 1998; Elmer Billedstofteater 1977-1985 1995; Kirby, M ‘On Acting and Not-Acting’ i TDR vol. 16, 1972.
(Symbolleksikon)
har tusinder af dage, når den selv blot kan have tusinder af øjeblikke; da alt alligevel skal forgå, er det vel lige så godt at have øjeblikke som at have timer, tænker den. Se også tid, carpe diem og evighed.
(Symbolleksikon)
carpe diem, “den rosenfingrede dagning” (Homer), jomfruen med de liljehvide arme, troubadouren under vinduet, eller at lade en handling udspille sig i en idyllisk hyrdescene. Sådanne topoi ses hos nordiske digtere som fx Ambrosius Stub, C.M. Bellman og Frank Jæger
(Dansk litteraturs historie)
carpe diem-motiv, der også findes i det digt af Emil Aarestrup, „Angst“, som både titlen og hovedpersonen henviser til. De eksistentialistiske temaer optræder i novellerne side om side med de socialkritiske, men bliver efterhånden de dominerende i forfatterskabet. I