carotis
Carotis, (af gr. karotis, af karun bedøve (fordi sammentrykning af arterierne medfører bedøvelsestilstand eller sløvhed)), den store halspulsåre.
Carotis, (af gr. karotis, af karun bedøve (fordi sammentrykning af arterierne medfører bedøvelsestilstand eller sløvhed)), den store halspulsåre.
carotis interna, der varetager hovedparten af hjernens blodforsyning, og arteria carotis externa, der gennem et større antal grene forsyner ansigtet, mund- og næsehulen samt de hertil knyttede muskler og kirtler. I hele skalpens underhud findes et net af små arterier
Carotisangiografi, (gr. carotis + angio- + -grafi), røntgenfotografering af hjernens årer efter indsprøjtning i hjernepulsåren af et kontraststof.
carotis), de to mindre pulsårer i hver side af halshvirvelsøjlen (arteria vertebralis) og disses arteriegrene inde i kraniet. Undersøgelsen udføres ved indførelse af et kateter via lårpulsåren med påfølgende indsprøjtning af kontrastmiddel i de enkelte arterier. Undersøgelsen anvendes ved udredning
carotis, se carotisstenose, eller arteria vertebralis). Årsagen er oftest åreforkalkning og langt sjældnere betændelse eller anden sygelig forandring af hjernens blodkar. Hjerneblodprop er derfor en sygdom, der overvejende rammer ældre; antallet af nye tilfælde af hjerneblodprop pr. år i Danmark
carotis interna, der leder blod fra halspulsåren til hjernen, findes en tenformet udvidelse, sinus caroticus. Her findes stort set ingen glat muskulatur, hvorfor karvæggen udvides passivt som en simpel funktion af blodtrykkets størrelse. Strækfølsomme nervetråde fra sinusnerverne signalerer udspilingen og