caninus
Caninus er et latinsk ord for hunde- eller dens caninus.
Caninus er et latinsk ord for hunde- eller dens caninus.
caninus er taget fra slægtsnavnet Canis, fastholdes byttet, og med de smalle, spidse forkindtænder og kindtænder klippes sener og kød i mindre stykker, der kan sluges. De 28 mælketænder bryder frem hos den 6-8 uger gamle hvalp og skiftes
caninus, bugsvamp, der som ung er slank ægformet, gullig-hvidlig og lukket. Senere udvikles en orangefarvet stok på 5-10 cm, og i spidsen modner sporemassen, der er grønlig, klæbrig og har svag lugt. Hundestinksvamp er almindelig i skove og
Den vamle lugt tiltrækker fluer, der spreder sporerne. Mest almindelig er almindelig stinksvamp, Phallus impudicus, der bliver ca. 20 cm høj og 4 cm tyk, mens hundestinksvamp, Mutinus caninus, som har orange stok, er spinklere. Se også bugsvampe og svampe.
(lex.dk)
er en hjørnetand. Læs mere på lex.dk tænderne tandsygdomme mundhulesygdomme
(lex.dk)
er den tand, der sidder i tandrækkens "hjørner" mellem fortænderne og forreste lille kindtand (præmolar), på begge sider i over- og underkæben. Mennesket har i alt fire hjørnetænder med en lang rod, både i mælketandsættet og i det permanente tandsæt