candomblé
Candomblé, afroamerikansk religion, udbredt i Brasilien; se afroamerikanere.
Candomblé, afroamerikansk religion, udbredt i Brasilien; se afroamerikanere.
candomblé, er det de dansendes trancetilstand, der er i centrum. Under danseceremonier i kulthuse, styret af en åndemoder, falder en eller flere i trance, dvs. bliver den gud, som vedkommende er blevet knyttet sammen med under den religiøse oplæring. Den
candomblé og umbanda, som er udbredt i Brasilien. De har flest sorte, men også hvide tilhængere, og mange er kvinder. Fælles for disse livskraftige og dynamiske religioner er dyrkelsen af forskellige åndelige skikkelser, der repræsenterer afdøde, og som påkaldes under
candomblé, macumba og umbanda haft væsentlig indflydelse på musiklivet. I begyndelsen af 1900-tallet opstod sambaen, som frem for noget er symbolet på Rio-karnevallet. Her blandes europæisk march, dansesalonernes musik og den cubanske habanera med de afrikanske rytmer og
candomblé og macumba. Centrum i disse bevægelsers kult er den ekstatiske dans, hvorunder mediet hjælper den åndebesatte. Skønt oprindelige afrikanske religioner er udgangspunktet, kan der genfindes træk fra indiansk kultur og fra den katolske helgendyrkelse. I de seneste år er
candomblé og umbanda dyrker man i macumba de afrikanske guder, og centralt i kultens praksis står de magiske arbejder samt ritualer, hvorunder de deltagende besættes af guder og ånder. Betegnelsen macumba bruges mest i området omkring Rio de Janeiro. Folk
byens rige kulturliv. Det gælder musiklivet, hvor byen har fostret mange kunstnere, men ses også af candomblé-kulten (se afroamerikanere), som har mere end 1000 templer i byen, og som har medvirket til at gøre Salvador til afrobrasilianernes kulturelle hovedstad.
candomblé og umbanda. I Nord- og Sydamerika kendes trancen også fra baptismen og pinsebevægelsen. Den rituelle trance er karakteriseret ved en bestemt kropslig og undertiden verbal adfærd. Den er midlertidig og styret af ritualet, og tilstanden afløses ofte af en
(Gyldendals Teaterleksikon)
Forestillingen iscenesatte teater kulturer som japansk nō, balinesisk gambuh, brasiliansk candomblé og Odin Teatret. Bibliografi: Fischer-Lichte, E The Dramatic Touch of Difference. Theatre Own and Foreign 1990; Pavis, P The intercultural Performance Reader 1996; Watson, I Negotiating cultures 2002.
(Gyldendals Teaterleksikon)
candomblé, Étienne Decrouxs kropsmime og Odin Teatrets egne skuespillere fungerer som pædagoger ved at demonstrere deres grundlæggende teknikker. Gæstepædagoger fra mange andre konventioner har suppleret med demonstrationer spændende fra fx klassisk ballet til moderne dans, fra Meyerholds biomekanik til Dario