cancellarius
Cancellarius, (lat., egl. dørvogter), kansler.
Cancellarius, (lat., egl. dørvogter), kansler.
cancellarius, 'kansler', og det mlat. udtryk cancellaria blev i 1100-t. en almindelig fællesbetegnelse for udstedelsessted og personale. Fra ældre dansk kendes betegnelserne kancelleri eller kansleri. I dag benyttes ordet på bl.a. tysk og svensk om en afdeling i den
cancellarius, af kancelli), betegnelse for indehavere af forskellige embeder med især administrative, juridiske og politiske opgaver; titlen vides at have været anvendt siden 300-t. og var oprindelig betegnelse for en underordnet embedsmand ved en ret. I Frankerriget fra midten
Prokansler, (af lat. procancellarius, pro- + cancellarius), hjælper for en universitetskansler.