campanile
Campanile, (ital. 'klokketårn'), se kampanile.
Campanile, (ital. 'klokketårn'), se kampanile.
campanile (fritstående klokketårn, se kampanile) og campanologi (læren om klokker). Fra omkring 800 blev klokken kendt og udbredt i størsteparten af det kristne Europa. Siden den tid har det været almindeligt at påføre klokker inskriptioner, i begyndelsen blot støbernavn og
campaniler (se kampanile). Det automatiske klokkespil kendes i Flandern fra 1300-tallet, og i løbet af 1500- og 1600-tallet udvikledes både spillebordet og klokkernes klanglige egenskaber. I 1900-tallet er der fremkommet elektromagnetiske spilleværk til de automatiske klokkespil, der
(Trap Danmark)
campanile og Ordruphøj med udsigtstårn. GenealogiStilling, Harald Conrad, 1815-1891, arkitekt. *9.2.1815 i Hørsholm, ?29.11.1891 på Fr.berg, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Mundskænk Conrad Heinrich S. og Juliane Sophie Hintzpeter. ~1° 18.5.1855 i Kbh. med Frederikke Wilhelmine Schrøder, *2.1.1828 smst
(Trap Danmark)
campanile med murmønstre og gul blankmur med rød afstribning, mens Ærøskøbing Rådhus er opført i røde mursten med hvide slutsten, tinder og loggia som et toskansk rådhus ligesom Kolding Rådhus. Rosenborgstil blev efter 1860 en brugbar nationalhistorisk stil, der inspirerede
(Symbolleksikon)
campanile, eller i en klokkestabel, dvs. et stillads af træ. Nogle steder er der indrettet klokkespil, som fx i kirker og på rådhuse kan ledsage timeringningen og bestå i hele melodier. Klokker er udbredt i religioner også uden for kristen