burlesk
Burlesk, (af fr. burlesque el. it. burlesco, af it. burla puds, spøg), snurrig; latterlig; lavkomisk; løssluppen.
Burlesk, (af fr. burlesque el. it. burlesco, af it. burla puds, spøg), snurrig; latterlig; lavkomisk; løssluppen.
Burleske, (ital. burlesco 'lystig'), et humoristisk-parodisk musikstykke, der i 1700-t. kunne indgå i den instrumentale suite. Burlesker forekommer sporadisk hos bl.a. Couperin, R. Strauss, Bartók og Britten. I England betegnede burlesque i 1700- og 1800-t. et groft
burleske. Det fabulerende sprog genfindes i selvbiografiske værker som Le livre de ma mère (1954, Bogen om min mor) og Ô vous, frêres humains (1972, I menneskebrødre), men tonen er skarpere og den befriende komik stort set fraværende. Her er
burleske komedie og Tjekhovs psykologiske dramatik. Siden udgivelsen af typekomedien Et familiebillede i 1847 måtte forfatteren kæmpe både med censuren og uforstående kritikere. Først i 1853 fik han sin scenedebut i Sankt Petersborg, hvor komedien Sæt dig ej i fremmed
burlesk fiktiv rejsebeskrivelse af den græske oldtidsforfatter Lukian; More brugte denne form til en dybtgående kritik af de sociale forhold i sin samtids England. De første udgravninger Interessen for antik kunst førte til de første udgravninger. Det kom på mode
Burleske og stærkt eksperimentelle er Frakken tegner og forteller (1971), Abborfiske i Norge (1981) og Løp, Johan — vent! (BRANNEN) (1986). Fine skildringer fra egen opvækst giver Nyquist i Barndom (1976) og Ungdom (1993). Læs mere i Den Store Danske norsk
burleske element, den direkte revselse og hymnerne. Den dramatiske illusion gennembrydes nu mere sjældent, og dramaet forløber med ironiske forbehold. Allerede i Fuglene spores en ironisk distance til finalens triumferende athenske imperialisme. Nogle kendetegn ved en typisk Aristofanes-komedie: I
Capitolo, (it., af lat. capitulum), mindre digt i terziner, af satirisk el. burlesk indhold.
burleske sonet, "alla burchia", som udgør en ekspressionistisk anti-Petrarca-linje i 1400- og 1500-t.s poesi. På overfladens næsten nonsensagtige niveau handler Burchiellos digte om tingenes frisættelse og sprogets oprør; men de indeholder også subtile netværk af overførte betydninger
burleske har en plads ved siden af det ophøjede. Hjemsted I løbet af 1800-t. nåede man til enighed om, at de bevarede eddadigte er af vestnordisk (norrøn) oprindelse, altså hverken fællesnordiske eller fællesgermanske. Norrønt sprog taltes i vikingetiden både