bulbus – fremmedord fra latin
Bulbus, (lat. bulbus, gr. bolbos løg), løg.
Bulbus, (lat. bulbus, gr. bolbos løg), løg.
er inden for anatomien den forlængede rygmarv.
Bulbus oculi er et latinsk udtryk for øjeæblet.
Bulbiform, (af lat. bulbus + -form), løgformet.
Bulbochaete, (lat., af bulbus 'løg' og gr. chaite 'hår'), slægt af grønalger, de fleste arter i næringsfattige søer. De danner små, grenede buske, der sidder på forskellige vandplanter, og hver celle bærer en farveløs børste, der er løgformet opsvulmet forneden.
Bulbotuber, (af lat. bulbus + tuber svulst), inden for botanik løgknold.
bulbus olfactorius. Hjernehinder og -væske Hjernen er omgivet af tre hjernehinder, meninges. Inderst, på selve hjernens overflade, ligger den tynde hinde, pia mater. Den midterste hinde, spindelhinden (arachnoidea mater), dækker hjernebarkens furer. Yderst, tæt op ad kranieknoglerne, ligger den hårde
bulbus), med tale-, tygge-, synke- og evt. åndedrætsbesvær til følge. I nogle tilfælde fremkommer en lammelse først efter gentagne bevægelser (se myasteni). Lammelser kan også optræde periodisk i få dage ad gangen ved den sjældne arvelige sygdom periodisk paralyse, der
bulbus olfactorius), der ligger som en udposning forrest på hjernens underside. Her dannes forbindelser med nerveceller organiseret i 2000 klynger, glomeruli. Disse forbindelser er ordnet således, at en klynge sanseceller i det olfaktoriske epithel med samme receptormolekyler danner forbindelser til
bulbus, kort skud med tykke, saft- og næringsfyldte blade, der sidder tæt samlet på en kort stængel, som kan være fladt kuppelformet, løgkagen. De yderste blade er ofte udtørrede, pergamentagtige og beskytter mod udtørring. Undertiden er det kun bladfødderne, der