defrichere
Defrichere, (af fr. défricher rydde, opdyrke), rydde; opdyrke (en brakmark).
Defrichere, (af fr. défricher rydde, opdyrke), rydde; opdyrke (en brakmark).
omkring 1800 erstattedes de årlige fælleder efterhånden af egentlige brakmarker. En stor del af overdrevene blev gradvis indtaget til dyrkning, mens andre fortsat blev brugt til græsning eller overgik til militære formål. Især i Jylland blev mange fælleder tilplantet med skov.
den del af en landbrugsbedrifts arealtilliggende, hvorpå bedriftens planter dyrkes, og dyr græsser. En gårds mark er oftest delt op i flere små enheder, hver kaldet en mark. I Danmark udlægges en vis andel af landbrugsarealet til brakmarker, se braklægning.
Vestjylland. Den findes især på tørre og sandede levesteder som klitter, heder, overdrev og brakmarker. Vortebideren lever både af planter og insekter, heriblandt andre græshopper. De voksne vortebidere ses fra juni til september. Læs mere i Den Store Danske græshopper
(Naturen i Danmark)
brakmarker Brakmark defineres i vore dage som en mark, der tages ud af omdrift i en årrække – et, fem eller tyve år – og herved bliver holdt fri for pløjning, gødskning, pesticider og kalkning. Denne form for brakmarker blev indført af
(Dansk Pattedyratlas)
brakmarker og i randområderne til småbiotoper. Den forekommer også hyppigt i skovlysninger eller nybeplantninger, hvor der i skovbunden er tilstrækkelig græsdækning. Almindelig markmus er utvivlsomt en af Danmark hyppigst forekommende pattedyrarter. Dog må arten i de seneste årtier anses for
(Naturen i Danmark)
brakmarken’ kommet til. Det er arealer, der ikke indgår i omdriften, men som alligevel ikke er beskyttet mod senere opdyrkning. Arealer til såkaldt flerårig brak kan med den nugældende lovgivning være udtaget fra omdriften i fem eller tyve år. De
(Naturen i Danmark)
brakmarker, græskanter og græs uden for omdrift. Den lever også i træklædte områder som småbiotoper, hegn og lysninger. Derimod blev den i nogle undersøgelser næsten ikke fanget på de dyrkede marker og kun i ringe antal på græssede marker. Sydmarkmusen
(Trap Danmark)
brakmarker udgjorde 39 %, heder og klitter 24 %, fælleder, kær og moser 4 % og skovområder 2,5 %. Der var dog store forskelle mellem arealudnyttelsen i de enkelte sogne. Efter flere årtier med flittig tilplantning af tidligere hedearealer voksede der i 1898 skove
(Trap Danmark)
brakmark. GravrøseRøse, gravhøj bygget af større og mindre sten, på svensk også kaldet rør, på engelsk cairn. Røse har vid udbredelse i tid og rum, fra stenalderens megalitgrave til bronzealderens og jernalderens høje. I Danmark findes røser især på Bornholm