brændenælde
Brændenælde, se nælde.
Brændenælde, se nælde.
brændenælde, sisal, manila, kokos og bomuld samt af syntetiske fibre (kunststoffer). Bastlag fra lindetræet var næsten enerådende som råmateriale i oldtidens tovværk (jf. udtrykket "bastet og bundet"). Det ældste tovværksfund i Danmark er en surring om to pinde med 1,5 mm
Kulkegle, Leptosphaeria, svampeslægt, hvis talrige arter findes på døde stængler af græsser, halvgræsser, urter samt på enkelte alger; mange er værtsspecifikke. Et sikkert findested for spids kulkegle, Leptosphaeria acuta, er på de nedre stængeldele af fjorgamle brændenælder.
indgår i forsvarssystemerne hos flere dyr og planter, fx myrer og brændenælder. Den anvendes teknisk bl.a. ved ensilering og garvning, som konserveringsmiddel (fx i frugtjuice), til regulering af surhed og som kemisk mellemprodukt. Læs mere i Den Store Danske syre
brændenælde, der findes på velgødede og mindre intensivt dyrkede steder i haver, langs hegn og vejkanter samt i elle- og askeskove, hvor arten formodes at være naturligt forekommende. En tredje art, sumpnælde (U. kioviensis), er fundet i rørsump og fugtig
brændenælder. Kompas: Et tommelfingerkompas gør det hurtigt og nemt at nordvende kortet, men nogle løbere anvender også et traditionelt pladekompas. Elektronisk stempel-brik: Poster stemples med en lille enhed, som løberne har sat på hånden. De to mest udbredte systemer
brændenælder anvendes ved røgning i stedet for træ i røgeovnen. Røgens fenoler og formaldehyd hæmmer vækst af bakterier i røgvaren, og fenolerne virker som antioxidanter og bremser harskning af lipider i fede fisk, ost og kødprodukter. I industrien erstattes røgning
familien pragtugler (Erebidae). Den er almindelig i hele Danmark. Den har et vingefang på ca. 35 mm og rødbrune linjer over vingerne samt tydelige palper. Snudeuglens grønne larver lever på bladene af brændenælder. Læs mere i Den Store Danske natsværmere
brændenælde og egetræer som nogle af de mest populære. Skadedyr Tæger kan i landbrugsafgrøder optræde som skadedyr i bederoer og kartofler. I bederoer suger arterne Lygus rugulipennis og Calocoris norvegicus i bladspidsen og på bladribberne, hvilket medfører krusninger og deformiteter
brændenælde eller padderok. Mod hovedpine og anden smerte har kulturer i forskellige egne af verden (indianere i Nordamerika, samer i Lappland og forskellige afrikanske stammer) uafhængigt af hinanden lært sig at bruge te lavet af pilebark. I Grønland er der