borgerlig straffelov
Borgerlig straffelov, straffelovene af 1866 og 1930 kaldtes borgerlige, for at man skulle kunne adskille dem fra de militære straffelove. I 1992 udgik borgerlig af Straffelovens titel.
Borgerlig straffelov, straffelovene af 1866 og 1930 kaldtes borgerlige, for at man skulle kunne adskille dem fra de militære straffelove. I 1992 udgik borgerlig af Straffelovens titel.
straffelov var 6. bog i Christian 5.s Danske Lov af 1683. I 1866 blev den erstattet af Almindelig Borgerlig Straffelov. I 1905 nedsattes en kommission, der skulle gennemgå loven, men først i 1930 indførtes en ny Borgerlig Straffelov, der
straffelov af 1973 blev de resterende militære strafarter, kvarterarrest samt vagtarrest, afskaffet til fordel for de efter Borgerlig straffelov almindeligt anvendte straffe, bøde og hæfte. Den militære straf irettesættelse blev dog opretholdt for mindre forsømmelser og forseelser. Indtil 1978 var
begraves i indviet jord. Æresstraf betegner også de beskæmmende straffe, der anvendtes i ældre ret i form af træhest, gabestok, kagstrygning (se kag) og spansk kappe. Æresstraffen afskaffedes ved Straffeloven af 1866. Læs mere i Den Store Danske borgerlig straffelov
straffet hårdt. Før Danske Lov blev seksuelle overgreb mod børn ikke opfattet som et juridisk, men som et kirkeligt anliggende. Imidlertid har andre kulturer haft et mere lempeligt syn på seksuelle forhold mellem børn og voksne, fx antikkens Grækenland. I Almindelig borgerlig
halshugning fandt i Danmark sted i 1892. Dødsstraf ophævedes ved Borgerlig Straffelov af 1930, men blev genindført i forbindelse med retsopgøret efter besættelsen. I den militære straffelovgivning blev dødsstraf afskaffet i 1978. Læs mere i Den Store Danske Straf Straffeteori
Borgerlige Straffelov fra 1866 havde indført et forbud i sin § 180 mod, at kvinder søgte at ernære sig ved prostitution "mod politiets advarsel". Problemet var dog, at der ikke fandtes lovhjemmel til at tvinge kvinderne ind under et kontrolsystem med
af 1.6.1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed (Straffelovstillægget), som blev vedtaget umiddelbart efter Danmarks befrielse og med tilbagevirkende kraft satte straf for en række handlinger, der var begået under Besættelsen. Se også retsopgøret i Danmark.
Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed), der fastsatte straf for en række forbrydelser udført under Besættelsen, se Forræderiloven. Foruden drab og vold blev der fastsat straf for deltagelse i tysk krigstjeneste, angiveri, økonomisk samarbejde samt anden bistand til
borgerlige straffelov. Både vold, voldtægt og manddrab er omfattet af straffeloven. Lovovertrædelsen skal straks anmeldes til politiet. Det betyder ikke noget for erstatningen, at skadevolderen er ukendt, mindreårig eller i øvrigt utilregnelig. Lov om erstatning fra staten til ofre for