bonmot
Bonmot, (af fr. bon mot 'godt ord'), træffende udtryk, åndrighed.
Bonmot, (af fr. bon mot 'godt ord'), træffende udtryk, åndrighed.
festlige arrangementer. Der opføres bl.a. H.C. Andersens "Snedronningen", som blev skrevet under H.C. Andersens ophold på Schloss Maxen. Det var således også H.C. Andersen, der skrev følgende bonmot om slottet: "Hjertets solskin i Sachsen stråler jo smukkest på Schloss Maxen".
en forløber af den naturalistiske generation og påvirkede bl.a. Thomas Mann og Hermann Broch. Hans tvetydige forhold til magten har spillet en rolle for Günter Grass' roman Ein weites Feld (1995), hvis titel citerer et centralt bonmot i Effi Briest.
Bonmotet for kongressen blev Le Congrès ne marche pas, il danse, der udtrykker, at det store opbud af prominente deltagere blev holdt hen med baller, maskerader og soiréer, mens det diplomatiske korps forhandlede. Toneangivende var von Metternich (Østrig), Aleksander 1. (Rusland
(Dansk litteraturs historie)
bonmot, fordi den udtrykker en ny selvbevidsthed blandt 1920'ernes unge. Man betragter sig som en generation, der er anderledes end den ældre, mere nøgtern, mindre tilbøjelig til at stikke sig selv blår i øjnene. Man kender til Marx, til
(Dansk Biografisk Leksikon)
bonmot. Han var selskabsmand og med rette meget afholdt inden for sin stand. Familie Forældre: tøjfabrikant Heiman S. (1798–1869) og Dina Jacobsen (1809–96). Ugift. Udnævnelser R. 1908. Ikonografi Buste af Nicolai Schmidt. To tegn. (Boghandlernes hus). Bibliografi O
(Dansk litteraturs historie)
bonmot på læben: „Nu be'r jeg Dem, Fru Heilbunth“, nogle trøster sig med mad og drikke, som de korpulente herrer i „Ædedolkenes Klub“, andre med den illegitime erotik som proprietær Heimann og hans elskerinde. Omkring byens galleri af personager
(Dansk litteraturs historie)
bonmoter i dansk litteratur: „Maanen har den Farve, Maaner skal ha!“ – og den nervebetonede Hertha er genkommende figurer i forfatterskabet, den ene stejl og den anden skræmt, uforsonligt stængt af fra verden udenfor i en form for psykisk kværn. I
(Dansk litteraturs historie)
bonmot'er, som han sarkastisk underskriver Statspolitiet: „Tilrejsende til Danmark bedes aflevere Stokke og Paraplyer ved Grænsen af Hensyn til de udstillede Genstande.“ Også naturfredningsbevægelsen så han som udtryk for denne bagstræberiske mentalitet. Han sondrede ikke mellem forloren stokrose-idyl
(Dansk litteraturs historie)
bonmot, herpå følger oplysninger om omstændigheder omkring fødslen eller landets situation på fødselstidspunktet. Derefter kommer resten af kongens levned og en vurdering af, om det har været godt eller dårligt ud fra et kristeligt-moralsk synspunkt. Eventuelle krige vurderes i