bondestenalder
Bondestenalder, yngre stenalder, tidsepoke, der varede fra introduktionen af agerbrug og kvægavl til indførelsen af metalteknologien; i Danmark tidsrummet ca. 3900-1700 f.Kr.
Bondestenalder, yngre stenalder, tidsepoke, der varede fra introduktionen af agerbrug og kvægavl til indførelsen af metalteknologien; i Danmark tidsrummet ca. 3900-1700 f.Kr.
den ældste bondestenalder i Syrien ved Eufratfloden. Fundene viser overgangen fra jæger- til bondestenalder i 8000-t. f.Kr. I 7000-t. f.Kr. knytter Muraybat sig kulturelt til den akeramiske bondestenalder i Levanten, bl.a. kendt for en dødekult med modellerede kranier.
bondestenalder omkring 3500-3300 f.v.t. Beskrivelse Dyssen er 55 meter lang og 9 meter bred og dermed Langelands største. Anlægget er afgrænset af 77 store tætstillede randsten, hvoraf de største er sat i enderne. Selve gravkammeret består af tre bæresten
bondestenalder (8500-6500 f.Kr.) findes levn efter landsbybebyggelser. Ved Nevali Cori og Cayönü Tepesi i det sydøstlige Lilleasien er fundet rester af flere bygninger, hvis karakteristiske konstruktion med stenfundamenter er beslægtet med samtidige huse i Syrien og Jordan. Selvom en
palæolitikum) i 8000-t. f.Kr. til den efterfølgende bondestenalder (neolitikum) i 7000-6000-t. f.Kr. I bondestenalderen dækkede bebyggelsen, som omfattede lerstenshuse og gader, mere end 15 ha og var antagelig blandt de største af de tidlige landsbyer i Vestasien.
bondestenalder eller en undersøgelse af vækst, kropsstørrelse og alderssammensætning i en middelalderbefolkning ud fra skeletfund fra en kirkegård. Studier af nulevende befolkninger omhandler ofte undersøgelser af genetiske, fysiologiske og anatomiske tilpasninger til forskellige miljøbetingelser. Som eksempel kan nævnes blodets iltbindingsevne
Ayn Ghazal, arkæologisk lokalitet i det sydlige Jordan med fund fra den tidlige prækeramiske bondestenalder (PPNB), ca. 6000-t. f.Kr. Bl.a. er der gjort bemærkelsesværdige fund af meterstore menneskeskulpturer af kalkpuds.
bondestenalder og bronzealder mangler fund af havgående både. Deres karakter fremgår af billeder af snabelbåde på helleristninger og på rageknive fra bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.); de har formentlig været af træ ligesom den tilsvarende båd i Hjortspringfundet fra 350-300 f.v.t
og pile med flintspidser. En benplade ved hans venstre håndled har værnet huden mod buestrengens smæld. På hans bryst og ved overarmene fandtes ravperler, og ved hovedet stod et lille tragtbæger, som daterer graven til tidligste bondestenalder. Se også okkergrav.
bondestenalder, ca. 9500 f.Kr. Området består af en høj, der måler ca. 300 m i diameter. Udgravningerne har afdækket hidtil ukendte arkitektoniske strukturer af monumental karakter. Der er tale om runde bygninger, hvori der er rejst flere meter høje T