boligselskab
Boligselskab, sammenslutning, hvis formål det er at opføre og forvalte boliger. Se almennyttigt boligselskab.
Boligselskab, sammenslutning, hvis formål det er at opføre og forvalte boliger. Se almennyttigt boligselskab.
boligselskab er et selskab, der har til formål på den billigst mulige måde at opføre og forvalte almennyttige (sociale) boliger. Organisering Et almennyttigt boligselskab kan enten være organiseret som et selvejende boligselskab uden oprindelig egenkapital, som en almennyttig andelsboligforening med
Boligselskab s.m.b.a., stiftet 1945. Selskabets formål er gennem datterselskaber at administrere og bygge samfundsmæssigt ønskeligt byggeri og særligt at give børnerige familier adgang til gode og sunde boliger. Selskabet er et forretningsførerselskab, organiseret som et almennyttigt garantiselskab, der forvalter ca
Boligselskab af 1942 s.m.b.a., stiftet med det formål at bygge boliger til børnefamilier med mindst tre værelser og adgang til have. DAB byggede i 1950'erne og 1960'erne boliger med baggrund i kollektivby-tanken og har i 1970'erne
boligselskab. Almene boliger afløste begrebet almennyttige boliger ved sammenskrivningen af lovene for støttet boligbyggeri i 1996. Der skelnes mellem almene familieboliger, almene ældreboliger og almene ungdomsboliger. Udlejningsvilkår Boligformen anvendes også til at løse boligsociale problemer, hvilket i nogle bebyggelser præger
Boligselskaber i 1919. Interesse- og brancheorganisation Landsforeningen formidler den almennyttige boligsektors boligpolitiske synspunkter både i den almindelige debat og over for regering og Folketing. BL arbejder også internationalt inden for Housing Europe og NBO Housing Nordic. Organisering BL er inddelt
boligselskab; siden 1996 anvendes betegnelsen almene boliger. Baggrund Boligerne blev oprindelig opført til den økonomisk svagere stillede del af befolkningen og til børnerige familier. En koleraepidemi i 1853 blev anledningen til en første filantropisk indsats på boligområdet i København, idet
boligselskaber og i 1940'erne og 1950'erne desuden til små såkaldte statslånshuse. På trods af disse initiativer måtte langt de fleste arbejdere finde sig en bolig på det private boligmarked. Selv i hovedstaden var andelen af understøttede lejligheder under
boligselskaber. Datidens bedste arkitekter tegnede ud fra en overordnet byplan et familieboligkvarter, præget af funktionalismen med lys og luft, grønne arealer og moderne installationer i de enkelte lejligheder, men med boliger, der næppe efter senere normer er store nok til
Boligforening, forening, hvis formål det er at opføre og forvalte boliger til brug for foreningens medlemmer. Se almennyttigt boligselskab.