bogbind
Bogbind er den del af bøgers udstyr, der består af ryg og permer (bindsider). Indbinding foretages af både praktiske og af æstetiske grunde: dels for at holde bogen sammen og beskytte den og dels for at pryde og udsmykke den
Bogbind er den del af bøgers udstyr, der består af ryg og permer (bindsider). Indbinding foretages af både praktiske og af æstetiske grunde: dels for at holde bogen sammen og beskytte den og dels for at pryde og udsmykke den
Bogbinder var en dansk borgmester. Han var søn af Hans Meissenheim Bogbinder. Lutheraner og tilhænger af Christian 2. Under reformationsrøret anførte Ambrosius Bogbinder, der blev borgmester i København i 1529, det lutherske parti i København og stod bag billedstormen i
Bogbinder, d. ca. 1564, magister, bror til Ambrosius Bogbinder. Hans Bogbinder fulgte 1523 den landflygtige Christian 2. i eksil og arbejdede som diplomat i 1520'erne og 1530'erne for den afsatte konges sag. Inden Grevens Fejde var han formentlig
Bogbinder var en dansk købmand og borgmester. Bogbinder, der var af tysk afstamning, blev sin tids rigeste borger i København. Han var rådmand i byen 1499-1502 og borgmester 1503-1511. Bogbinder havde ofte kong Hans som gæst i sit
bogbinder. Efter sit svendebrev 1952 modtog han påvirkninger fra designeren, guldsmed Karen Strand, fra en fransk udstilling af bogbind i 1957 og fra et ophold 1963-65 hos den schweiziske bogbinder Hugo Peller (1917-2003) i Solothurn; senere var han
Bogbinder, erhvervsbetegnelse kendt i Danmark siden ca. 1500. Også på de fleste andre sprog indebærer betegnelsen den grundlæggende proces: at sammenhæfte løse ark til en bog. Bogbinderfagets udøvere har i de mellemliggende århundreder snart været selvstændige, snart ansat hos bogtrykker
bogbind. Særlig fornemme er miniaturerne fra det middelalderlige kilikiske Armenien; berømt er miniaturemaleren Toros Roslin fra 1200-tallet. Bogbind i læder er bl.a. tilvirket hos Isfahans armeniere i 1600-tallet og 1700-tallet; ældre bogbind i bl.a. sølv (fx til
bogbinder, fra 1920 med eget værksted på Frederiksberg i København. August Sandgren overførte funktionalismens enkelhed og geometriske sans til bogbindene, som han forsynede med få eller mange, men altid stramme dekorationer i linjer eller med egne stempler. Han samarbejdede med
bogbind. I litterær betydning bruges betegnelsen "bog" i vor tid om alle slags tekster i dokumentform, hvad enten de er håndskrevne (fx papyrusruller), trykte, indlæst på lydbånd som "lydbøger", eller de foreligger i digital form som fx et leksikon på
Johann Boppenhausen, ca. 1666-1740, tyskfødt dansk bogbinder. Han løste borgerskab i København i 1703 og var vistnok den første bogbinder i Danmark, der udførte spejlbind; to sønner videreførte hans omfattende virksomhed indtil 1761. Se også bogbind.