blomster
(Symbolleksikon)
Blomster, se dyre- og plantesymboler.
(Symbolleksikon)
Blomster, se dyre- og plantesymboler.
Blomsten er hos planter det skud, som er specialiseret til at tjene forplantningen. Blomsten afslutter stænglens vækst, idet vækstpunktet opbruges ved anlæggelsen af blomsten. Traditionelt har blomsten og de indbyrdes relationer mellem blomstens dele stor betydning for bedømmelsen af slægtsforhold
blomstens eget pollen skal besætte fanget og dermed hindre fremmed pollen adgang til frøanlæggene. Kønssystemer Omkring 10 % af verdens plantearter har kun énkønnede blomster, dvs. hanblomster uden frøanlæg og hunblomster uden pollen. Begge blomster kan sidde på samme plante (enbo
blomst efter bestøvning og befrugtning. Frugten er et videreudviklet frugtanlæg, der er dannet af frugtbladene midt i blomsten, men også andre dele af blomsten kan indgå på forskellig vis som fx blomsterbunden i kernefrugter. Opbygning I en blomst kan der
blomster anvendes. Blomster nippes af, så bægerbladene lades tilbage, alt grønt fjernes. Virksomt stof i kronbladene og især støvdragere. Tørres i få dage i skyggen. Dækkes med neutral snaps eller vodka. Trækketid: 2-4 dage, filtreres. Kan fortyndes, 1:4-1:2 (gerne
blomst, fx en endestillet blomst i en klase, hvor der normalt ikke udvikles blomst. En sådan blomst vil oftest afvige fra de øvrige blomster i blomsterstanden ved fx at være regelmæssig og radiært symmetrisk i modsætning til de øvrige uregelmæssige
blomsten, strækker den sine forreste ben. Derved presses forkroppens ryg med den klæbrige væske mod støvkøllernes basale del. På den vis klæbes støvkøllerne fast til bien, som derfor tager dem med sig, når den forlader blomsten – klar til at bestøve
blomster og frugter (kogler hos bjergfyr). Hos hvede (kaldet mirakelhvede), rug, rajgræs og andre græsser kan akset blive stærkt grenet. Pelorie er betegnelsen for en blomst, hvor den naturlige uregelmæssighed er gået tabt, således at blomsten er blevet regelmæssig. Dette
blomsten. Duftens kemi kan variere efter, hvilke dyregrupper der bestøver blomsterne. Fx indeholder duften hos flagermusbestøvede blomster en række svovlholdige stoffer, mens de blomster, der bestøves af langsnablede aftensværmere, udsender dufte indeholdende nitrogenforbindelser (aldoximer) samt specielle sesquiterpener. Fuglebestøvede blomster har
Blomst - blomstring, Blomstringen er de kønslige processers igangsættelse hos en- og tokimbladede planter. Især lysforhold spiller en afgørende rolle i planters overgang fra vegetativ udvikling (vækst) til kønnet udvikling. Hos nogle planter, langdagsplanter, induceres blomstring, når dagen er længere end